Menu

AUDI Match Day blev et brag af en eftermiddag

image
RG
13. juni 2022 kl. 10:00
Det blev lige det som det skulle være, nemlig en enormt hyggelig eftermiddag med masser af mennesker, hyggeligt samvær og god fodbold.

Håbet var en hyggelig eftermiddag med masser af socialt samvær og god fodbold - og det var lige hvad det blev.

AUDI Match Day på REMA 1000 Parken startede kl. 12.30 med kampe i både U13-piger og U15 piger der mødte hhv., Randers Q og IF Lyseng.

U13-pigerne kæmpede sig til en flot sejr på 2-1 over randrusianerne, mens U15-pigerne måtte se sig besejret 0-2 af IF Lyseng, der med sejren blev udråbt som puljevindere og dermed skal spille om JM.

Allerede fra start af de to pigekampe, kom der masser af mennesker, og hoppeborgen, der var sat op til lejligheden var fyldt med glade børn.

Udstillingen af de flotte AUDI-biler trak ligeledes masser af bilglade folk til, og der blev kastet mange beundrende blikke mod de skinnende vidundere.

Efter pigekampene spillede herrernes førstehold i serie3 mod KVIK Aalestrup. Det blev til en komfortabel sejr på hele 8-0, og den sejr betyder at SIF skal spille playoff kampe om oprykning til serie 2.
Midt i seniorkampen kom der en gevaldig regnbyge, men kunne heldigvis ikke lokke folk hjem. Alle trak blot i klubhuset og forsynede sig, i det kvarter bygen varede og herefter trak alle ud på den solbeskinnede terrasse igen, hvor den billige mad og drikkevarer pludselig duftede og synede ekstra godt.

Alt i alt blev det en skøn eftermiddag, som understreger de gode kerneværdier der er i foreningslivet nemlig socialt samvær og sammenhold.

Vi holder Match Day igen d. 10. spetember, så man kan allerede nu glæde sig.

Luk