Referat af bestyrelsesmøde
Dagsorden – Bestyrelsesmøde SIF
- maj 2022 18.30 – 21.00 Klubhuset
Dagsorden:
- Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
- Status på ansøgning til Rebild Kommune om udvidelse (Søren)
Der blev redegjort for status på ansøgningen og møde med Kultur og Fritidsudvalget d. 21/4. SIF har fået bevilget 700.000 kr. som nu sætter gang i arbejdet med Fundraising til projektet.
Den totale projektsum er ca. 10 mio. kr. så vi er ikke i mål, men støtten fra kommunen er et godt første skridt.
SIF udarbejder derfor ny tidsplan for projektet som helhed, som skal gøres at vi kan vokse og have plads til flere medlemmer. Vi vil således igen de kommende år ansøge om yderligere finansiering til at få projektet finansieret.
Der nedsættes en projektgruppe omkring udvidelsen. Gode forslag til udvidelsen af Kr. Østergaardsvej er velkomne og kan sendes til formanden@siffodbold.dk
- Den daglige gang i klubben (Søren, Åskar og Bloch)
- Opfølgning på møder med de ansatte
Fra 2022 er klubbens aktiviteter ændret, for at modsvare de nye krav for vores voksende klub. Kim og Rasmus er allerede i gang med de nye aktiviteter. En af de nye elementer er, at Rasmus og Kim skiftevis vil være at finde omkring banerne i højsæsonen – mandag til torsdag ml. 16 og 18. Der vil ligeledes blive arbejdet på en vagttelefon, som kan bruges til at komme i kontakt med de to i arbejdstiden.
Som en del af arbejdet vil vi kontinuerligt resten af året evaluere. Fra bestyrelsen håndteres dette arbejde af Brian Bloch og Martin Åskar og gode forslag kan stilles hertil.
- Senior, ungdoms og børneudvalg
Seniorudvalg kører og holder jævnligt møder.
Børne- og ungdomsudvalg har ligget stille, da bestyrelsen har været i gang med omorganisering i SIF.
Disse starter dog op nu og vil blive indkaldt fra bestyrelsens side for at sætte gang i de ønskede sparringsmøder.
Kontingent rykkes frem for at give større indsigt i holdstørrelser og bedre mulighed for planlægning. På næste bestyrelsesmøde vil kontingentstruktur og planlægning være på dagsordenen.
- Øvrigt nyt fra de enkelte udvalg
- Aktivitetsudvalg og Frivillighed (Lars/Katrine)
Løvfalds Cup
Bestyrelsen beslutter i 2022 at SIF hold deltager gratis ved Løvfalds Cup. Vi forventer at årgangene aktivt hjælper med at få eksterne hold til at tilmelde sig (U5-U8).
Liste over frivillige fra Foreningsopgaven overleveres til planlæggerne.
Løvfalds Cup lægges på Stævner.dk
Vildbjerg Cup
12 hold tilmeldt til Vildbjerg Cup, som i år ligger i uge 30. Det forventes at antallet næste år vil stige, hvis COVID ikke får fat igen.
Der er styr på telt og en lille gruppe af frivillige har styr på detaljer og betaling og vi glæder os som klub til at få nogle hyggelige dage i Vildbjerg igen, efter et par års pause.
Nibe Festival
Samtlige pladser er besat på Nibe – Super arbejde af Herre senior (Hvilsom m.fl.)! Vi håber i får nogle gode dage med sammenhold og god stemning.
Rebild Opera
Vi mangler folk til netop denne opgave (sceneopsætning) og vil gerne opfordre de implicerede om at finde tiden til denne opgave, som giver en masse godt til lokalområdet.
- Tøjudvalg (Schmidt)
Efter et hårdt år på tøjfronten er der nu kommet tøj hjem til flere afdelinger og kun få ting mangler. Det har været et stort arbejde fra tøjudvalget, så stor tak herfra for det.
Ny trykker på vej – flere møder i gang.
- Sponsorudvalg (Åskar)
Arbejdet med Audi Matchday d. 11. juni blev gennemgået som hovedemne.
- Næste møder inden sommerferien
- 30/5 kl. 19.00
- 27/6 kl. 18.30
- Eventuelt
Spørgsmål omkring kampkamera som kan leases – Schmidt undersøger nærmere
Skærm i kælder og i cafeteria virker ikke. Vi søger en løsning på dette.
/SBP