Referat af bestyrelsesmøde d. 2. marts
Referat – Bestyrelsesmøde SIF
- marts 2022 17.30 – 19.55 i Klubhuset
- Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt
- Udvalgsledelse (Bestyrelsen nedsætter en række udvalg, som koordinerer de frivillige kræfter i SIF Fodbold. Der udpeges en repræsentant, som leder disse udvalg. Der gives her en kort status)
- Drift (Søren)
Video med ændringer er udarbejdet og under redigering. Denne video udsendes i uge 10 via Facebook, hvorefter Foreningsopgaven omdeles til medlemmerne.
Vi har haft stormskader på anlægget, og Rebild Kommune er i gang med at udbedre de dele, som var under kommunens forsikringer. Udskiftningsboks på Kunstbanen er under klubbens egne forsikringer, som dog ikke dækkede dette. Boksene sættes op igen og forsikringerne gennemgås.
Sikring af boks på kunst forestår vi selv – resten tager kommunen
Ansøgning til Rebild Kommune om udvidelse af baner indsendes i uge 12. Flere muligheder undersøges, og det må forventes at vi, grundet den kommunale økonomi, skal lægge en større egenfinansiering i projektet. Dette overføres til budgetprocessen.
Ang. Cafeteriet, er holdet der kommet godt i gang. Næste skridt er strukturen, hvor den rigtige opsætning skal laves, da cafeteriet nu drives af klubben og ikke en forpagter. Brian Schmidt står for denne del, med opbakning fra kassereren. Kim Lyngberg har desuden fremskaffet et godt tilbud på kaffemaskine til besøgende og trænere. Dette sættes i gang i løbet af foråret.
En ide var en ”salgsvogn” til at trække med på bane 3/4 – Martin vender denne ide med cafeteriet. Der er desuden indkommet forslag til tidligere udbetaling af de sociale midler, så de giver flere sociale arrangementer. Dette blev vendt på bestyrelsesmødet og mulige løsningen vendes med de ansatte.
Årets SIFer – indkomne forslag og nomineringer blev vendt, og en enig bestyrelse har nu valgt vedkommende. Valget offentliggøres ved vores Træner-/lederfest 30/4
Forslag indkommet omkring sommerarrangement. Formanden arbejder videre på dette sammen med forslagsstiller. Målet er, at lave arrangement i 2023. Skulle andre have gode ideer til forslag, kan disse stilles til bestyrelsen, og er MEGET velkomne.
- Økonomi (Mads)
Regnskab 2021 og budget 2022 blev gennemgået og godkendt. Disse fremvises på generalforsamling 30/3
- Aktivitetsudvalg (Lars)
Rasmus og Lars indkalder til mødet omkring koordination af Løvfaldcup. Katrine finder de 4 frivillige igennem foreningsopgaven, som sendes ud snarest.
Julestævne organiseres fremadrettet anderledes, således at Rasmus G er primus motor og Ruth er konsulent på arbejdet.
- Frivillige (Katrine)
Foreningsopgaven meldes ud umiddelbart efter video. Foreningsopgaven sendes i første omgang til de yngste afdelinger.
Vi har meddelt Rebild Opera, at vi tager samme niveau af arbejde som sidste år. De afdelinger som skal levere indsats der er taget i ed. Katrine melder tilbage til Rebild Opera
Nibe festival bliver endelig afviklet igen og vi har samme opgaver som hidtil. Det er hovedsageligt herre-senior som løser denne opgave.
Vi har fået henvendelse fra Bambusa vedr. sokkesalg. Dette vurderes i forhold til klubbens øvrige aktiviteter og tages ikke med i foreningsopgaven for 2022.
- Tøjudvalg (Schmidt)
Vi har fortsat store problemer med trykke-tid som vi forsøger at løse.
Træningssæt til herresenior og damesenior er bestilt.
Tøjdesign til nyt tøj fra sommer vælges i uge 10 og prøve sendes med tryk. Denne fremvises til bestyrelsen når den haves. Schmidt undersøger, hvilken trykker som kan klare opgaven.
- Sponsorudvalg (Åskar)
Kommende tøjsponsorer er fundet til deadline
Bander sælges stadig
Matchday bliver igen afviklet i 2022. Møde medio marts i planlægningsudvalget. Gode ideer til dette arrangement kan sendes til Martin Åskar.
Vedr. Storskærmsarrangement – vi venter på prissætning. Frivillig projektleder er på sagen.
- Opfølgning på ad-hoc projekter/udvalg
- Træner/lederfest
Planlægning kører efter planen. Festen afvikles som planlagt d. 30/4 2022. Alle inviterede, som ikke har meldt sig til endnu, bedes gøre det, så vi kan få en god dag for alle trænere-/ledere i SIF fodbold
- Generalforsamling – status
Arbejdsopgaver uddelt til generalforsamling. Denne løber af stablen 30/3 2022. Alle medlemmer er velkomne.
- Eventuelt
Intet at notere.
- Næste møde
Afholdes umiddelbart efter generalforsamling.