Menu

Referat af bestyrelsesmødet 9. september

image
Af Lars Krunderup, bestyrelsen
18. september 2019 kl. 12:30
Her kan du/I læse et referat af det seneste bestyrelsesmøde i SIF Fodbold. Mødet blev holdt mandag 9. september 2019 - læs mere her...

Referat af bestyrelsesmøde mandag 9. september kl. 19.00.
Tilstede: John Pedersen, Lars Ovesen, Brian Schmidt, Mads Stenstrop, Søren Bjerregaard Pedersen, Stephan Bermann og Lars Krunderup.

Dagsorden:
1. Nyt fra sponsorudvalg (Søren)
2. Nyt fra driftsudvalg (Lars O. og Brian)
3. Cafe Fodbold fremadrettet (John og Lars. O)
4. Evaluering Løvfaldscup (Stephan)
5. Nyt fra kassereren (Mads)
6. Nyt fra tøjudvalg (Brian)
7. Nyt fra Kunstgræsbaneforeningen (John)
8. Frivillighedskoncept fremadrettet (John)
9. Opfølgning på diverse projekter/”to-do”
a. Old Boys tøjvask og pølsesalg (Brian)
b. Rækværk (Lars K. - blot en husker)
10. Eventuelt
a) Medlemsskab Kulturblad (Lars K.)
b) Årets SIF’er
c) Fastlæggelse af dagsorden/emner til Bestyrelses-seminar 17. november.

 

Ad 1. Nyt fra sponsorudvalg (Søren)
Søren orienterede. Der er blandt andet foretaget en gennemgang af alle bandereklamer, og de bander, der ikke længere er aktuelle, er blevet nedtaget. Nyt medlem i udvalget er Martin Aaskar.
Der arbejdes på at få udstedt hovedsponsor-diplomer.

Ad 2. Nyt fra driftsudvalg (Lars O. og Brian)
Lars O. orienterede og henviste til det udsendte referat fra seneste møde.
Lars O oplyste, at Kim ønsker at indkøbe 8 tons granulat til kunstgræsbanen. Enighed om at granulat skal indkøbes, selvom budget er overskredet (som følge af isætning af nye pærer på kunstgræsbanen). Søren nævnte, at vi bør opsætte skobørster eller lignende ved indgangen til kunstgræsbanen.

Ad 3. Cafe Fodbold fremadrettet (John og Lars. O)
John orienterede. Han og Lars O har i august holdt møde med Cafe Fodbold (Bucio og Bloch). Rene Bucios beslutning om at stoppe står ikke til at ændre. Andre muligheder blev drøftet. John og Lars O går videre med at forsøge at finde en ny forpagter.

Ad 4. Evaluering Løvfaldscup (Stephan)
Stephan orienterede om baggrunden for at Løvfaldscup desværre måtte aflyses. Der var alene 9 tilmeldte hold udefra. Stævneudvalget fortsætter sit arbejde med henblik på stævne samme weekend næste år. De vil forsøge at være tidligere ude, således at stævne indkaldelse er klar allerede til jul. Lars K oplyste, at Jutlander Banks Fond har bevilget 35.000 kr. til en hoppeborg, som er bestilt til levering om nogle måneder. Lars orienterede om reglerne for tilladelse til offentlige forlystelser m.v.

Ad 5. Nyt fra kassereren (Mads)
Mads orienterede og henviste til den fremsendte budgetopfølgning.
Navnlig tøjkøb afviger negativt. Forskellige spørgsmål om konteringen heraf blev drøftet. Indtægtet vedrørende tøj er formentlig ”gemt” under sponsorudgifter. Mads holder møde herom med Schmidt og Gissel inden næste bestyrelsesmøde.

Ad 6. Nyt fra tøjudvalg (Brian)
Brian orienterede, herunder om samarbejdet med Sloth Ware. Brian afholder møde med dem. Der er leveret rigtig mange klubdragter.

Ad 7. Nyt fra Kunstgræsbaneforeningen (John)
John oplyste, at der ikke er væsentligt nyt. Kommunen har krævet, at der tages vandprøver igen. John sender kopi af mailen, hvori kommunen kræver dette til Lars K.

Ad. 8. Frivillighedskoncept fremadrettet (John)
De seneste frivillighedsopgaver er blevet løst. John har derfor ikke forslag om ændringer af frivillighedskonceptet.

9. Opfølgning på diverse projekter/”to-do”
a.Old Boys tøjvask og pølsesalg (Brian)
b.Rækværk (Lars K. - blot en husker)
Old Boys stopper med at sælge pølser til 1. holdskampene. Old Boys har i stedet erklæret sig villige til at stille med 15-20 mand til den årlige arbejdsdag. Schmidt undersøger om Old Girls også vil påtage sig en tilsvarende opgave.
Lars K orienterede om drøftelserne med kommunen, som gerne skulle munde ud i at der etableres nyt rækværk omkring bane 1. Afklaring forventes i løbet af kort tid.

10. Eventuelt
a. Medlemsskab Kulturblad (Lars K.)
Lars K indmelder klubben i foreningen KulturenRebild, der fire gange om året udsender det husstandsomdelte tidsskrift derudad. Lars orienterer i den forbindelse Gissel om mulighederne i forbindelse med medlemsskabet.
b. Årets SIF’er
John indkalder forslag inden næste bestyrelsesmøde.
c. Fastlæggelse af dagsorden/emner til Bestyrelses-seminar 17. november
John sammenstykker program. Følgende blev nævnt: handlingsplan, årshjul,værdidrøftelser m.v.
Søren nævnte, at der er problemer med at tiltrække og fastholde de unge spillere til seniorafdelingen. Spørgsmålet blev drøftet, herunder om der skal indføres et særligt ungseniorkontingent.

Referent: Lars Krunderup

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bestyrelsen/referat-af-bestyrelsesmoedet-3-juni-2019/

Luk