Menu

Kursusdag med mange store plusser

image Jannik Riis fra Technica Fodbold kom med oplæg om børnetræning krydret med praktisk inspiration på banen. Foto: Rasmus Gissel
Foto: Rasmus Gissel
01. marts 2020 kl. 09:24
Der blev i går - lørdag 29. februar - afholdt “Den gode SIF-træner”, nærmere betegnet en intern kursusdag for SIF-trænere. Alt i alt en enorm god dag for de fremmødte SIF’ere, som nu kan tage nogle nye ideer med på træningsbanerne - læs mere her...

Kampfordeler Henrik Pilgaard indledte kursusdagen med at fortælle om procedure for kampflytninger m.m.
Herefter fortalte SIF-sportschef Rasmus Gissel om de værdier, som der arbejdes efter i Støvring IF Fodbold og hvilke fælles linjer, der trækkes igennem alle afdelinger.

Jannik Riis fra Technica Fodbold kom herefter med et oplæg om børnetræning krydret med praktisk inspiration på banen.

Efter en - særdeles glimrende, ja nærmest fremragende - frokost serveret af den nye cafeteria-forpagter Jens Foged, holdt Morten Bruun kendt fra Discovery og tidligere Europamester et oplæg om, hvordan han for de ældste ungdomsårgange i Lyseng arbejder efter princippet om “målrettet mangel på målrettethed". Et helt igennem tankevækkende og inspirerende oplæg.

Slutteligt var der besøg af Støvring FysioCenter, som præsenterede bud på skadesforebyggende og styrkeopbyggende træning for alle aldre.

Som et lille kuriosum mødte Morten Bruun tilfældigt vores Serie 1-herre-træner Calle Facius på parkeringspladsen foran klubhuset.

Det var første gang, de to så hinanden siden 1994, hvor der udspandt sig en heftig batalje mellem dem som aktive spillere.
Det var dog smil på læben her 26 år efter...

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/bliv-inspireret-af-morten-bruun/

 

Luk