Kvinderne har sikret sig oprykning til serie 1
Kampen var i sig selv ikke en skønhedsåbenbaring - og faktisk et stykke fra det suveræne niveau holdet ellers har vist gennem hele sæsonen. Men det der manglede i kvalitet fik vi så i stedet for i intensitet og fight.
Det gamle ordsprog om at angrebet vinder kampe, mens forsvaret vinder mesterskaber er stadig korrekt: vi har vundet mange kampe og så har forsvaret lukket når det var nødvendigt - hvilket efter foreløbigt 8 kampe har givet en målscore på 33:2 i 6 sejre og 2 uafgjorte kampe. Samtidigt er det værd at bemærke at vi holdet mangler en målmand og derfor sender hele holdet en stor tak til midtbanespilleren Marie Lassen som ofte har tilbudt at tage pladsen i målet.
Oprykningen blev selvfølgeligt fejret på behørigt vis med champagne - som vist blev sprøjtet mere rundt end drukket.
Nu ser vi frem til næste runde hvor vi på hjemmebane til REMA 1000 Matchday kan få lov til at vise hele Støvring holdets kvaliteter. Og mon der ikke også bliver plads til lidt ekstra fejring af oprykningen?