Nyt fra bestyrelsen, Maj 2024
Kære medlemmer,
Bestyrelsen har lyttet nøje til jeres feedback og ønsker, og som følge deraf har vi foretaget flere ændringer, der vil gavne os alle.
For det første har vi kigget på processen vedr. betaling af kontingent. Vi har ændret betalingsdatoen for at matche sæsonopstarten bedre. Fremover vil ungdom (U13 og ældre) samt senior betale kontingent 1/1 og 1/8. Børneafdelingen (op til og med U12) betaler kontingent 1/4 og 1/8. Indendørskontingent betales fortsat i November. Dette er, som tidligere meldt ud, sat ned til 250kr.
Ændringen træder i kraft fra sommeren 2024.
For det andet har vi taget beslutningen om at udfase den gamle gavekortordning. Dette skyldes primært ændringer i de gældende regler på området. Vi er bevidste om, at gavekortordningen har været værdsat af mange af jer, og vi arbejder aktivt på at introducere en ny ordning, der vil opfylde jeres behov og forventninger. Vi vil dele flere detaljer om denne nye ordning med jer så snart som muligt.
Endelig bliver der også kigget på at tydeliggøre udvalgsstrukturen, for at gøre det lettere at være frivillig. Dette indebærer bl.a. at fastlægge ansvarsområder og etablere klare kommunikationskanaler, hvilket gerne skulle gøre det nemmere at rekruttere nye frivillige.
Vi håber, at disse ændringer vil bidrage til at forbedre jeres oplevelse i klubben og skabe et endnu bedre miljø for vores medlemmer. Vi sætter stor pris på jeres støtte og feedback, og vi ser frem til at fortsætte med at arbejde sammen for at gøre vores klub til det bedste sted at være.
Med venlig hilsen, Bestyrelsen