Ruth Andersen hædret
CV´et kan nu officielt tilføjes med "Hele Danmarks Frivillige" for Ruth Andersen, der lørdag modtog en check på kr. 15.000,- på SIF´s vegne
Ruth Andersen der i over 30 år har ageret frivilligt i SIF, modtog lørdag det synlige bevis på at hun nu er hædret som "Hele Danmarks Frivillige", da hun på klubbens vegne modtog en check på kr. 15.000,-
Ruth og de 49 ændre hædrede bliver senere hyldet i Parken, når Corona-situationen igen tillader tilskuere til landskampe.
Indstillingen til prisen blev foretaget allerede i Januar måned med følgende ord:
"Ruth har i mere end 25 år leveret en helhjertet og frivillig indsats for Støvring IF. Med centrum og hjertet i pigefodbolden, har Ruth via sit gode humør og fantastiske engagement fået gjort pigefodbolden til til byens største idræt for piger.
Ruth har fungeret som træner, holdleder, bestyrelsesmedlem, koordinator, stævneansvarlig og meget andet.
Ruth bliver i år 70 år, men har sandt for dyden ikke skåret ned på aktiviteterne. Hun er for nuværende cheftræner for vores yngste piger (U6 og U7), hun er stævneleder for vores store indendørs julestævne der i år slog deltagerrekord med 353 tilmeldte hold.
Hun er ligeledes stævneleder for vores skolefodbold for 0. - 3. klasse og endelig er hun cheftræner for Fodboldfitness for 60+ damer. Et projekt hun selv satte i søen for halvandet år siden, og som nu bringer byens modne damer sammen, hver torsdag formiddag.
Ruth er alt det man forbinder med det frivillige foreningsdanmark og er selve personificeringen af dette begreb."
Næsten 300 var mødt op for at hylde Ruth i pausen af herrernes serie 1 kamp. Senere sikrede kvinderne sig oprykning fra Jyllandsserien. Næsten symbolsk at det skulle ske samme dag som Ruth blev hædret, for pige og kvindefodbolden har altid været Ruths hjertebarn.
Endnu engang skal der lyde et stort tillykke fra hele SIF til Ruth - vi er enormt glade og stolte på dine vegne.
Endnu engang skal der lyde et stort tillykke fra hele SIF til Ruth - vi er enormt glade og stolte på dine vegne.