Menu

Ruth fik indløst sin præmie

image Evald og Ruth på plads på Hampden Park i Glasgow
RG
16. november 2021 kl. 14:34
Ved gårsdagens herrelandskamp mod Skotland, var Ruth og hendes mand Evald på plads, som en del af den præmie der fulgte med da Ruth i december 2020 vandt DBU ungdomslederlegat.

Ruth og gemalen Evald var på plads på Hampden Park i går, da Danmark tabte 2-0 til de skotske værter.
Ruth vandt sidste år DBU Jyllands ungdomslederlaget, hvor præmien var en rejse til en landskamp for 2.
Som rejsemakker var Ruths mand Evald med. Evald har lige som Ruth selv været mangeårig træner i SIF Fodbold og begge har de leveret en kæmpe indsats for SIF.

- Det var en stor oplevelse. Skotterne kan virkelig larme og lave god stemning på stadion. Det kunne den danske delegation bestemt også, men vi må jo nok indrømme at kampens forløb gjorde at skotterne var ovenpå.
- Heldigvis var alt jo afgjort i forhold til kvalifikationen inden kampen, så vi kunne nyde oplevelsen uden nerver, siger Ruth fra det skotske.

Fra hele SIF skal der endnu engang lyde et kæmpe stort tillykke.

Luk