Menu

Så starter træningen

image
RG
28. februar 2021 kl. 16:40
Fra i morgen mandag starter træningen på kunstbanen igen.

Kunstbanen er klar til at tage imod alle de fodboldhungrende spillere, der i nu 3 måneder ikke har haft organiseret træning.
Den aktuelle nødtræningsplan, kan findes her.

Der skal IKKE fremvises negativ coronatest for at kunne deltage i træningen.

Overblik over gældende restirktioner og regler mv. finder du her:

  • Forsamlingsforbuddet på 25 personer gælder kun selve træningen og/eller kampen. Når man eksempelvis er færdig med selve træningen gælder der igen et forsamlingsforbud på 5 personer.

  • Spillere må ikke skifte træningsgruppe i løbet af træningen. Trænerne må ej heller.

  • Al træning skal monitoreres, det vil sige at det skal noteres hvem der har været i de forskellige træningsgrupper fra gang til gang - det til brug for eventuel hurtig og effektiv smitteopsporing

  • Der må ikke være tilskuere til hverken træning eller kampe.
  • De afdelinger der er på 3 og 5 mandsområder, bruger de i forvejen afmærkede zoner som områder og skal benytte indgangen ved Svingets parkeringsplads.

  • De afdelinger der træner på halv bane mod Svinget, skal benytte indgangen af lågen ved Mastrupvej.
    Banehalvdelen vil blive delt i to, således man kan træne i 2 x 25 grupper. Der vil være minimum 2 meter imellem de to områder.

  • De afdelinger der træner på halv bane mod Klubhus, skal benytte indgangen (døren) nærmest klubhuset, og skal gå ind nede ved klubhuset og følge fliserne til kunstbanen. Banehalvdelen vil blive delt i to, således man kan træne i 2 x 25 grupper. Der vil være minimum 2 meter imellem de to områder.

  • Er man færre end 25 (inklusiv træner) kan hele banehalvdelen - minus den sidste meter mod sidelinjen - bruges.

  • Der er afsat 15 minutter mellem hvert træningspas, således alle kan nå af banen før de næste kommer.

  • Man skal IKKE komme før tid.

  • Klubhuset er fortsat lukket for omklædning og møder.

  • Bolde kegler mv. skal rengøres og afsprites efter hvert træningsplan.
  • På grund af de skærpede kvadratmeterkrav må der kun være én træner i boldrummet ad gangen.
    Der er derfor lavet et tidsskema til boldrummet, således at vi undgår pressede situationer:
    • hvis man er på den halve bane mod klubhuset har man tid i boldrummet 1-5 minutter før træning
    • hvis man er på den halve bane mod svinget, har man tid i boldrummet 6-10 minutter før træning
    • hvis man har 3 og 5 mandsområdet har man tid i boldrummet 11-15 minutter før træning
    • hvis man har tid på multibanen har man tid i boldrummet 16-20 minutter før træning
  • Har man behov for at hente noget i sit skab eller i træneromklædningen i kælderen, må der være maksimalt 2 personer samtidig i træneromklædningen og maksimalt 2 personer i gangene.
    Der er kun adgang for trænere der skal foretage en meget kortvarig afhentning. Husk at spritte af når i kommer og går.

  • Al anden brug af klubhuset er der lukket for.

  • Bruger man overtrækstrøjer skal de vaskes efter hver træning

  • Bolde og kegler skal vaskes i vand efter hver træning (om vandet er koldt eller varmt er underordnet). Man må gerne tage dem med hjem og vaske og have ved sig selv, hvis blot man orienterer mig på mail om antal.

  • Angående kampe:
    • En 11-mandskamp må bestå af maksimalt 25 aktørere, eksempelvis 2 x 11 spillere, 2 x 1 træner og 1 dommer = 25.
      Et andet eksempel kunne være 2 x 11 spillere, 2 x 1 udskifter og 1 dommer, hvis man vil have en ekstra spiller motioneret.
      • Man skal under ingen omstændigheder spekulere i løsninger hvor nogle kan komme og gå fra kampen, eller lignende løsninger.
        De 25 aktørere er de 25 der starter aktiviteten.
    • En 8-mandskamp må bestå af 2 x 8 spillere, 2 x 3 udskiftere, 2 x 1 træner og 1 dommer = 25
    • 5-mandskampe og 3-mandskampe vil ikke komme i antalsproblemer.
    • Man bedes instruere udeholdene i at bruge indgangen ved Svinget.

  • Der vil være - og må gerne ift. retningslinjer - være træning på 3 og 5-mandsområderne samtidig med kampe.
Luk