10-0 og plads til eksperimenter
Seneste kamp for Serie 2-damer blev spillet for to uger siden, og på trods af hele otte afbud var holdkortet fyldt til søndagens kamp hjemme imod Doense/Vebbestrup.
Sejren var forventet på forhånd, men målsætningen for dagens kamp var at bygge videre på det flotte spil fra tidligere og få det hurtige kombinationsspil til at flyde.
Kampen blev også brugt til at eksperimentere lidt med to målmænd i dagens trup. Et ønske fra træneren om målmænd med bedre fødder betød naturligvis, at de to målmænd fik hver en halvleg på mål og derudover tid på den centrale midtbane. Begge målmænd kvitterede med clean sheet og hver et mål - fremragende.
Igennem hele kampen stod der Støvring på det hele - flot spil, masser af fight, tålmodighed og højt tempo.
10-0 blev slutcifrene, hvilket ikke var et eneste mål for meget.
Første mål for Sofie Søndergaard i Støvring-trøjen, derudover Emma Søndergaard, Kristine Lyngby, Nicoline Bach og de to målmænd Camilla Hvilsom og Kristine Mønsted med hvert 1 mål.
Johanne Kjærgaard skal fremhæves for sin evige udfordringer på kanten og meget uselvisk spil foran mål med flere assist til følge.
Derudover skal Nicole Netopil fremhæves, som igen igen arbejdede ben hårdt, satte sig fysisk igennem og bombede oppe foran - denne gang med fire scoringer.
Med sportslig hilsen
Jonas Hvidtfeldt Vestergaard,
træner for Serie 2-damer