Menu

20 "unge" spillere til bold og bobler

image 20 mand mødte op og tog del i løjerne, da Old Boys havde Nytårstaffel onsdag 8. januar. Foto: Old Boys-afdelingen
Af Christian Michael Pedersen, cheftræner Old Boys
09. januar 2020 kl. 11:00
Onsdag 8. januar var der vintertræning som sædvanlig i Old Boys-afdelingen, men der var dog noget mere specielt ved netop denne træning. Læs mere her...

Det var nemlig den årlige Nytårstaffel, hvor vi efter træning fik et glas bobler og et stykke kransekage for at ønske hinanden godt nytår.
Boblerne blev leveret af DRINX og kransekagen af vores egen bagermester Ole - kilder fortæller, at de aldrig har smagt en kransekage så god. Så der er sikret klart genvalg til næste år.

Det er blevet en populær tradition i afdelingen, og med 20 mand var det også stadig et tilløbsstykke. Til stort set hver vintertræning i denne sæson har vi dog været mindst 20 deltagere - skønt med opbakning til alle træninger.

Som altid før en forårssæson vil der være lidt frafald på spillersiden, så der er altid plads til flere spillere. Har du tidligere spillet fodbold, og er du tilflytter til byen, så kontakt cheftræneren på christianmhp@gmail.com - så kan du komme og prøve træningen.

Med sportslig hilsen
Christian Michael Pedersen
Cheftræner i Old Boys-afdelingen

Luk