Arden IF brød Serie 4-holdets sejrsstime
Det blev hverken til et hattrick for holdet med tre sejre i træk eller et hattrick for tredje kamp på stribe for angriberen Mads Dahl, da Serie 4 mødte topholdet Arden IF på hjemmebane tirsdag 4/6.
1-4 blev slutcifrene, og med den sejr fik Arden IF skabt en margin på seks point ned til Øster Hornum IF på andenpladsen inden forårets tre sidste spillerunder - puljevinderne i Serie 4 rykker op, mens toerne skal i playoff.
SIF, der aktuelt er nr. fire, kan spille helt uden nerver i resten af foråret. Andenpladsen, der udløser playoff til Serie 3, er fortsat indenfor rækkevidde. Der er sat navne på de to nedrykkere i puljen, Haverslev IF og Hadsund/Vive.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 4-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/291197/opslagstavle
Mads Dahl kom dog på måltavlen for tredje gang i træk - denne gang med en enkelt fuldtræffer. Arden IF førte 2-1 ved pausen, og cementerede sejren med yderligere to scoringer i anden halvleg.
- Serie 4-truppen i tirsdagens hjemmekamp mod Arden IF: Anders Snitker Jensen, Christian Rytter Nielsen, Kasper Ronge Mikkelsen, Jesper Gustavsen, Michael Wædeled Andersen, Tommy Thrysøe Madsen, Mads Dahl, Mike Hansen, Mike Long, Mikkel Gulbæk, Stefan Berg, Nicklas Elvstrøm Christiansen og Robert Ørtoft.
Serie 4 spiller igen mandag 2. pinsedag kl. 13.00 på udebane mod Skørping IF Frem.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/serie-4-faar-besoeg-af-tophold-fra-arden-if/