Menu

Damesenior: To SIF-hold til regionsmesterskab

image I mangel af foto fra vinterens indendørskampe bruger vi et arkivfoto - stærk gået af damesenior-afdelingen, hvor to ud af tre hold gik videre til regionsmesterskaberne indendørs. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
08. januar 2020 kl. 13:19
SIF Fodbold har fornemt to hold med i deltagerfeltet, når der fløjtes op til regionsmesterskaberne (nordjyske mesterskaber) for damesenior A/B i Flauenskjold Hallen lørdag 18. januar. Billetter til de jyske mesterskaber JM i Hadsund Hallerne 1.-2. februar (A og B) er i spil ved NM-stævnet - læs mere her...

To ud af tre SIF-hold fra damesenior-afdelingen - og det tredje var stærkt med i opløbet - har sikret sig adgang til regionsmesterskaberne i indendørsfodbold lørdag 18. januar i Flauenskjold Hallen i A/B-rækken.

SIF (1) vandt deres pulje i A/B-rækken hen over vinteren med 30 point som udbytte i 12 kampe, 10 sejre og to nederlag. Det sikrede førstepladsen foran Aalborg Chang (1), der hentede 29 point i deres 12 kampe - B 52/Aalborg blev nr. tre i den pulje med 27 point.
Både SIF 1 og Aalborg Chang (1) tjekkede dermed ind til regionsmesterskaberne i Flauenskjold Hallen 18/1.

SIF (2) blev toer i deres pulje hen over vinteren med 30 point for 12 kampe, 10 sejre og to nederlag. Hillerslev Sport blev puljevinder med 33 point for deres 12 kampe. I den pulje blev SIF (3) en flot nr. tre med 24 point for deres 12 kampe, otte sejre og fire nederlag.
Hillerslev Sport og SIF 2 tjekkede dermed ind til NM lørdag 18/1 i Flauenskjold Hallen, hvor nr. 1 og 2 fra de indledende puljer går i A-slutspil, mens nr. 3 og 4 fortsætter i B-slutspil.

  • Finalisterne i A-finalen ved NM sikrer sig billetter til JM i A-rækken 1.-2. februar i Hadsund Hallerne.
  • Finalsterne i B-finalen ved NM sikrer sig billetter til JM i B-rækken 1.-2. februar i Hadsund Hallerne.

Ved NM-finalestævnet er SIF 1 kommet i pulje med Hillerslev Sport, Tornby IF og Vejgaard B. (3), mens SIF (2) skal op imod DHF, LKB/Gistrup og Vejgaard B(5) i en anden pulje.

Samlet stærkt gået af alle tre SIF-damesenior-hold i vinterens indendørs-kampe.

  • Stambesætningerne på de tre SIF-hold er som følgende:
  • Støvring 1: Katja Quist Kristensen, Helene Andersen, Julie Blicher, Pia Kjær, Sissal Borgalid, Katja Uhrenholt, Daria Krzos.
  • Støvring 2: Lisa Mikkelsen, Dea Poulsen, Stine Balling, Nicole Netopil, Camilla Hvilsom, Nicoline Jespersen og Maria Djurhuus.
  • Støvring 3: Nicoline Bach, Julie Frank, Helena Quist, Kristine Lyngby, Majken Frost, Cecilie Liltorp.

Luk