Elevatorførerne tilbage
Tilbage i perioden 2014-2016 bestred de ligeledes jobbet, hvor det dengang blev til oprykning fra serie 2 til Jyllandsserien. Sjovt nok var de også dengang afløsere for Calle Facius, nøjagtig som tilfældet er den her gang.
Eneste forskel er at Tuncay og Allan, denne gang er ansat som sidestillede cheftrænere. Makkerparret glæder sig, ikke overraskende, til de nye udfordringer:
- Vi ved at vi kommer til at overtage en god og godt trænet flok, for det var også tilfældet sidst vi overtog en gruppe fra Calle, der har lavet et flot stykke arbejde under svære forudsætninger, i den Corona-periode der har fyldt det meste af hans tid med holdet.
- Derfor ved vi også at fundamentet er godt, og at det gælder om at videreudvikle og få integreret de nye spillere der kommer op fra U19-afdelingen.
- Vi håber selvfølgelig at kunne gentage det forløb vi havde for 7 år siden og heldigvis er de bærende kræfter på holdet her stadig, hvilket er rigtig godt for stabiliteten og sammenhængskraften.
- Med andre ord glæder vi os helt vildt til at komme i gang med arbejdet, som vi ser et stort og godt perspektiv i.
Sportschef Rasmus Gissel er ligeledes forventningsfuld:
- ”Tunge” som Tuncay kaldes i daglig tale og Allan, har ved flere lejligheder vist rigtig gode forløb. Både sidst de var seniortrænere sammen og nu med U19. Samtidig har Tunge også vist sit værd som andenholdstræner tilbage i 2017, så det er både erfarne og kompetente folk der kommer i spidsen for holdet.
- Samtidig er både Tunges og Allans kendskab til klubben rigtig godt, og det anser jeg for at være en kæmpe fordel i en tid, hvor der både er behov for at vi rykker sammen, og at vi får skabt en god integration mellem de nuværende seniorspillere og de U19-spillere, der rykkes op.
- Jeg glæder mig i den forbindelse rigtig meget til at se den dynamik mellem de etablerede seniorspillere og de spillere der kommer op.
Vi har fundet det nødvendigt at rykke U19-spillerne efter sommerferien op i seniorafdelingen, dels for at styrke bredden i afdelingen, men i lige så høj grad for at styrke niveauet bredt anskuet, således vi kan tilbyde hold til spillere på alle niveauer. Jeg tror at vi på den måde både kan styrke både bredden og niveauet, så jeg er sikker på at vi går en spændende tid i møde.