Facius: Lidt af en styrkeprøve
Nibe Boldklub tropper også op til lokalopgøret mod SIF-mandskabet med en frisk onsdags-sejr i benene, idet Nibe slog Gundersted IF 2-1 på udebane, og samlet har Nibe-holdet hentet seks point i deres tre første kampe.
I deres premiere blev det til en 4-0-sejr ude over Thisted FC, mens det i anden spillerunde blev til 0-2 hjemme mod Hanstholm IF.
- Uden at forklejne spillerne hos vores to første modstandere i dette efterår, så har Nibe Boldklub nogle spillere, der kan gøre mere ondt på os. Det er et lokalopgør, og jeg ser kampen som en styrkeprøve for os. Vi skal være på tæerne for at få point i dette opgør, siger Calle Facius, SIF-cheftræner.
For SIF-mandskabet er fredagskampen i Nibe det andet af fire kampe på blot 10 dage. I næste uge gælder det hjemmekampe onsdag og lørdag mod henholdsvis MorsØ FC og Hanstholm IF, og nogle af spillerne skal derfor doseres kampmæssigt.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 1-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/298981/opslagstavle
- Lasse Pilgaard står - efter samråd med mig - derfor over mod Nibe. Til gengæld er Mathias Kielgast med i truppen igen. Vi skal have det hele til at gå op med så mange kampe på kort tid, forklarer Calle Facius.
- SIF-truppen til fredags-kampen i Nibe: Mikkel Blad Krogh, Nicolaj H. Hvilsom, Tobias Buus, Lars-Bo Hansen, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Thomas Nielsen, Anders Nielsen, Mads Harbo, Casper Henriksen, Sebastian Meyer Poulsen, Jens Janum Riis, Christian Lie Guldager, Niclas Plougmann og Mathias Kielgast.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/fem-gyldne-minutter-for-serie-1/