Menu

Facius: Vi skal spille vores chance

image Thomas Nielsen (tv.) måtte lade sig udskifte i slutfasen af udekampen mod Gundersted IF. Det var der en god grund til. Han har brækket kravebenet.
Af Jørn Eriksen
01. november 2019 kl. 20:54
Lørdag eftermiddag 2/11 gælder det 14. og sidste spillerunde i Serie 1-puljen, og SIF-mandskabet - med tre ændringer siden sidst - skal spille deres chance for at slå til på selve målstregen i kapløbet om oprykning, men der skal skeles til udfaldene af kampene med Gundersted IF, Skive IK og Løgstør IF involveret - læs mere her...

Der er tre ændringer i SIF-truppen i forhold til 3-1-sejren ude over Gundersted IF, når Serie 1-herrer lørdag 2/11 møder Thisted FC på udebane kl. 14.00 i sidste spillerunde.
Midtbanespilleren Thomas Nielsen, der blev skadet mod Gundersted IF, har brækket kravebenet, og så er der afbud fra Casper Henriksen og Lasse Pilgaard - nye islæt i SIF-truppen er Niclas Plougmann, Jens Janum Riis og Kenneth Møller.

- Det er selvsagt surt for Thomas Nielsen at få en sådan skade i næstsidste spillerunde, og selvom vi har yderligere to afbud i forhold til sidst, skal vi selvsagt spille vores chance. Vi skal bruge en sejr, og så må vi se, hvor langt det rækker i den sidste ende. Vi er afhængige af resultaterne fra kampene Gundersted IF, Skive IK og Løgstør IF som den ene part, men skulle det ikke række til noget med en sejr i Thisted, skal vi huske på, at det ikke kun er lørdagens kampe, der har været afgørende - vi skal se på sæsonen som helhed, og der har vi smidt nogle dumme point undervejs. Vi tager imod det med kyshånd, hvis vi kan tage enten første- eller andenpladsen, men skulle det ikke ske, har vi yderligere et halvt år til at lægge på. Vi har flyttet os i den rigtige retning både som hold og individuelt, men vi skal stadig bygge på, hvis vi skal kunne klare os i Jyllandsserien, siger Calle Facius, SIF-cheftræner.

Stillingen og sidste
spillerunde i Serie 1-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/298981/opslagstavle

  • Serie 1-holdet til lørdagens udekamp mod Thisted FC, der ikke kan skubbe Nibe Boldklub væk fra femtepladsen med en sejr over SIF, idet Nibe har vundet begge indbyrdes kampe mod Thisted FC: Mikkel Blad Krogh - Mike Hansen, Nicolaj H. Hvilsom, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Christoffer Olesen, Anders Nielsen, Niclas Plougmann, Mads Harbo, Christian Lie Guldager, Tobias Buus, Mads Dahl, Kasper Bøgh, Kenneth Møller og Jens Janum Riis.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/sif-tog-topholdets-skalp-for-anden-gang/

Luk