Menu

Fødekæden er i topklasse

image JS-debutanten Emma Bøgedal scorede til 2-0 på et hovedstød. Foto: John Tulstrup Petersen
Af Jørn Eriksen og John Tulstrup Petersen (foto)
14. september 2019 kl. 21:16
JS-kvindernes 7-1-sejr hjemme over SUB 09 viste med al tydelighed, at bredden er i topklasse i SIF-lejren. Uden tre af stamspillerne blev det til debutantmål af Emma Bøgedal og Emma Friis Schau, hattrick af Helene Andersen og to fuldtræffere af Nicoline Jespersen - læs mere her...
  • Kampfakta:
  • Jyllandsserien, kvinder:
  • Støvring IF - SUB 09 7-1 (4-0)
  • Mål:
  • 10. minut: 1-0 Helene Andersen (assist Sissal Borgarlid).
  • 30. minut: 2-0 Emma Bøgedal (assist Sissal Borgarlid).
  • 31. minut: 3-0 Nicoline Jespersen.
  • 35. minut: 4-0 Helene Andersen (assist Nicoline Jespersen).
  • 55. minut: 4-1 Katrine Bach Møller.
  • 70. minut: 5-1 Emma Friis Schau (assist Sissal Borgarlid).
  • 70. minut: 6-1 Helene Andersen (assist Emma Bøgedal).
  • 85. minut: 7-1 Nicoline Jespersen (assist Emma Bøgedal).
  • SIF-startopstillingen, 3-5-2: Camilla Hvilsom - Sissal Borgarlid, Katja Quist Kristensen og Sigrid Poulsen - Julie Blicher - Majken Frost, Nicoline Jespersen, Pia Kjær og Maria Djurhuus - Emma Bøgedal og Helene Andersen.
  • Bænken denne gang: Stine Balling Olsen, Sofie Balling Olsen og Emma Friis Schau.
  • Indskiftninger, SIF:
  • 46. minut: Sigrid Poulsen ud - Sofie Balling Olsen ind.
  • 52. minut: Majken Frost ud - Emma Friis Schau ind.
  • 52. minut: Emma Bøgedal ud - Stine Balling Olsen ind.
  • 67. minut: Maria Djurhuus ud - Emma Bøgedal ind.
  • 80. minut: Helene Andersen ud - Maria Djurhuus ind.
  • 90. minut: Julie Blicher ud - Helene Andersen ind.

JS-damerne var uden tre af de vante trumfkort i skikkelse af Katja Uhrenholt (knæskade) og Julie Frank samt Daria Krzos (begge afbud), men det kan da nok være, at substitutterne evnede at slå til i lørdagens hjemmekamp mod SUB 09, der ellers har drillet SIF-holdet så mange gange før.

7-1 efter 4-0 ved pausen, og der blev sat en tyk streg under, at fødekæden efterhånden er af høj karat i SIF-lejren, hvor flere og flere af de unge spillere virkelig viser stort potentiale.

Mod SUB 09 kom JS-debutanten Emma Bøgedal på måltavlen og havde den sidste pasning til to andre scoringer, en anden JS-debutant, Emma Friis Schau, kom også på måltavlen i kampen, hvor angriberen Helene Andersen satte tre af scoringerne i kassen, og højrebacken Sissal Borgarlid stod for tre assist.

Helene Andersen gjorde det til 1-0 i det 10. minut på et hjørnespark fra Sissal Borgarlid, og i det 30. minut headede Emma Bøgedal bolden i nettet til 2-0 på en pasning fra Sissal Borgarlid. Minuttet efter skabte Nicoline Jespersen, der denne gang var central midtbanespiller rum og plads for sig selv, så hun kunne score til 3-0 på et langskud, og i det 35. minut spillede samme Nicoline Jespersen så Helene Andersen fri til 4-0-scoringen.
Sidstnævnte havde også et skud på den ene stolpe inden pausen.

Efter pausen tog rokaderne og udskiftningerne fart i SIF-lejren, men selvom gæsterne kom på 4-1 syv minutter efter pausen, så satte SIF-holdet tingene på plads i de sidste 20 minutter.

JS-debutaten Emma Friis Schau øgede til 5-1 på en assist af Sissal Borgarlid i det 70. minut, og i samme minut scorede Helene Andersen til 6-1 spillet fri af Emma Bøgedal.Med fem minutter igen scorede Nicoline Jespersen så til 7-1 på sin anden scoring i kampen - denne gang på en assist signeret Emma Bøgedal.

Stillingen og aktuelle
kampe i JS-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299169/opslagstavle

JS-kvinderne spiller pokalkamp hjemme på onsdag 18/9 mod Lemvig GF fra en anden JS-pulje.

Efter kampen overrakte Ole Hald Kristensen - far til forsvarsstyrkvinden Katja Quist Kristensen - JS-holdet et gavebevis pålydende 500 kr. for tre udesejre i træk.
Sådan, også en dribling i kulissen af høj klasse...

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/hattrick-duo-med-hos-js-damerne/

Luk