Menu

Første dribling for seniorafdelingen

image Klar til en ny sæson.
Af Jørn Eriksen
25. januar 2020 kl. 17:53
Seniorafdelingen havde standerhejsning lørdag eftermiddag 25/1. SIF-formand John Pedersen stod for velkomsttalen, og efter en let omgang træning på kunstgræsbanen fik de fremmødte spillere den obligatoriske portion suppe i klubhuset - læs mere her...

21 spillere fra herreseniorafdelingen tog del i løjerne, da seniorafdelingen sagde goddag til en ny sæson lørdag 25/1 kl. 15.00 i forbindelse med standerhejsningen for sæson 2020.

SIF-formand John Pedersen bød de fremmødte spillere velkomne og holdt en lille tale, inden SIF-vimplen gik til tops i flagstangen foran klubhuset. I den tale opfordrede han blandt andet seniorspillerene til at overveje, om nogle af dem skulle have lyst og overskud til at gå ind i bestyrelsen, hvor John Pedersen, Lars Krunderup og Stephan Bermann har bebudet de stopper, når der er generalforsamling midt i marts.

En lille flok damesenior-spillere er i denne weekend til DGI-landsmesterskaber indendørs i Løgumkloster i lighed med et SIF-hold fra Old Boys - sidstnævnte hold har blandt andet Calle Facius, cheftræner for herresenior på holdkortet, hvorfor han ikke kunne deltage i lørdagens standerhejsning, hvor det var iøjnefaldende, at ikke én damesenior tog del i løjerne.
Her var der vist gået lidt galt med afbud og tilbagemeldinger...

I fravær af Calle Facius stod Serie 3-træner Søren Milde og Serie 4-assistenttræner Rasmus Numan Petersen for det lette træningspas på kuntstgræsbanen - en del herresenior-spillere havde meldt afbud p.g.a arbejde m.v.

Herresenior har hold med i Serie 1, Serie 3, Serie 4 og Serie 5 i den kommende sæson, og damerne er repræsenteret i Jyllandsserien og Serie 2.

Se flere foto fra senior-standerhejsningen
på klubbens Facebook-side. 

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/omkring-50-ungdomsspillere-slog-sig-loes/

Luk