Menu

Gassen gik af ballonen efter pausen

image SIF-cheftræner Jan "Krølle" Nielsen i aktion på sidelinjen. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
08. marts 2020 kl. 11:53
JS-damerne - uden flere stamspillere på holdkortet - var pænt med i første halvleg i lørdagens testkamp på udebane mod Aalborg Freja fra Kvindeserien Vest, men opgøret endte 5-1 i Freja-favør - læs mere her...

Det er surt at komme bagud i første halvlegs overtid efter selv at have spillet ganske fornuftigt med god organisation og gejst, og det var det, JS-damerne kom ud for i testkampen på udebane mod Aalborg Freja fra Kvindeserien Vest lørdag eftermiddag 7/3.

- Vi fik ikke clearet en bold ordentligt, og så scorede Freja til 1-0. Vi havde ellers leveret en fin første halvleg. Vi spillede godt og stod godt på banen, og der var klar fremgang i forsøget på at tage en ny formation til os, siger Jan "Krølle" Nielsen, cheftræner for damesenior i SIF Fodbold.

I anden halvleg gik gassen dog af SIF-ballonen.

- Sigrid Poulsen pådrog sig en ankelskade, og vi havde kun 13 spillere med til kampen. Efter pausen overtog Dea Poulsen også målmandsposten. Julie Frank reducerede til 4-1, og vi kunne godt have scoret yderligere et par gange, men Aalborg Freja havde også deres muligheder. Vi møder Aabybro IF hjemme i næste træningskamp søndag 15. marts kl. 13.30, og der skal vi bygge videre på erfaringerne fra de to første testkampe, slutter Jan "Krølle" Nielsen.

  • SIF-truppen i lørdagens testkamp mod Aalborg Freja - spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Camilla Hvilsom, Lisa Mikkelsen, Sigrid Poulsen, Sissal Borgarlid, Pia Kjær, Julie Blicher, Stine Balling, Johanne Kjærgaard, Maria Djurhuus, Helene Andersen, Sisse Holmgaard, Dea Poulsen og Julie Frank.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/nyt-system-blev-testet-i-nulloesning/

Luk