Menu

Herresenior: Første træning torsdag 1/8

image Herresenior har første træning efter sommerferien på torsdag 1/8 kl. 19.00. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
29. juli 2019 kl. 17:37
Herresenior har første træning efter sommerferien torsdag 1/8 kl. 19.00, hvor såvel velkendte som nye spillere er velkomne. Calle Facius, cheftræner for førsteholdet i Serie 1, får i øvrigt Dennis Plougmann som assistenttræner i den kommende sæson - læs mere her...

- Det bliver spændende, og vi glæder os til opgaven, siger Calle Facius, ny førsteholdstræner i herreseniorafdelingen, hvor holdene i efteråret 2019 er at finde i Serie 1, Serie 3, Serie 4 og Serie 5.

Første træning for herresenior er fastsat til torsdag 1/8 kl. 19.00, hvorefter der trænes tirsdag og torsdag kl. 19.00 efter velkendt mønster.

- Vi glæder os til at se fremmødet på torsdag, hvor nye spillere selsagt også er yderst velkomne. Jeg er meget glad for, at det er faldet på plads, at Dennis Plougmann (th. på foto herunder, red.) bliver min assistenttræner. Han kender en hel del af de unge spillere omkring første- og andetholdet fra den tid, hvor han var assistenttræner for Michael Sindholt i ungdomsafdelingen. Det skal nok blive godt, siger Calle Facius, der selv - siden forårets kampe - har skiftet kasketten som cheftræner for U 16-drenge Liga 2 ud med kasketten som Serie 1-cheftræner.

- Jeg har selvfølgelig nogle idéer til hvad, jeg gerne vil, men vi drøfter det hele på torsdag forud for træning (andetholdetstræner Søren Milde, Dennis Plougmann og Calle Facius, red.), og der skal fælles fodslag om det, vi foretager os, understreger Calle Facius.

Spillerne får fri i den kommende weekend, hvorefter der er træning igen tirsdag 6/8.
- Torsdag i næste uge (8/8) spiller Serie 1-holdet testkamp hjemme i Støvring med kickoff kl. 19.00, og det bliver mod RKG Klarup. Tirsdag 13/8 møder vi Aalborg KFUM på udebane i den næste testkamp. Vi har fået udsat vores efterårspremiere mod MorsØ FC, så vi lige nu står til at skulle spille den første turneringskamp søndag 18/8 på udebane mod Skive IK, forklarer Calle Facius.
Serie 3 har efterårspremiere mandag 12/8 på udebane mod IK Rosendal med kickoff kl. 19.00.

Calle Facius håber, at SIF-spillerne med førsteholds-ambitioner bider mærke i følgende:
- Man skal vise, man vil det. Man skal investere noget i det. I så fald bruger jeg også spilleren. I modsat fald bruger jeg andre spillere. Vi skal væk fra alt for mange "bløde" afbud til kampene. Man kan selvfølgelig være forhindret af tungtvejende årsager, og det respekterer jeg også, men vil man være med omkring førsteholdet, skal man også være parat til at gå på kompromis med nogle ting, slutter Calle Facius.
De kommende uger må afsløre af- og tilgang af spillere i forhold til forårets kampe.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/ny-cheftraener-paa-plads-til-herreseniors-foerstehold/

Luk