Menu

JS-damer og Serie 3 spiller hjemme lørdag

image JS-damerne får besøg af B 52/Aalborg lørdag kl. 14.00. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
04. oktober 2019 kl. 16:15
Både JS-damer og Serie 3-herrer spiller hjemmekampe henholdsvis kl. 14.00 og 16.00 lørdag 5/10, hvor der i øvrigt er en pæn kurv af øvrige hjemmekampe på menuen. Lørdags-løjerne i SIF-lejren begynder allerede kl. 10.00 - læs mere her...

JS-damerne har kickoff kl. 14.00 mod B 52/Aalborg i et opgør, hvor en hjemmesejr er påkrævet, hvis SIF-mandskabet skal holde trit med Vorup FB i topstriden om den førsteplads, der i den sidste ende udløser en billet til forårets Kvindeserie Vest.

- B 52/Aalborg, der i øvrigt har et udmærket hold med flere stærke spillere i truppen, jagter point i deres bestræbelser på at undgå at komme med i nedrykningsstriden, og vi skal forsøge at finde takterne fra de seneste kampe, siger Jan "Krølle" Nielsen, cheftræner for damesenior.

Der er tre ændringer i SIF-truppen i forhold til den seneste sejr, udesejren over Tornby IF. Forsvarsgeneralen Katja Quist Kristensen er med igen i lighed med Maria Djurhuus og Emma Bøgedal. I forhold til sidst er Sofie Balling Olsen, Emma Friis Schau (afbud) og Lisa Mikkelsen ikke med denne gang.

Hos SIF er der desuden afbud fra angriberne Julie Frank og Daria Krzos, og Camilla Hvilsom får en kamp på Serie 2-holdet efter at være hjemvendt fra ferie. Det sidste betyder, at Dea Poulsen vogter buret igen på JS-holdet.

Stillingen og aktuelle
kampe i JS-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299169/opslagstavle

En SIF-sejr i lørdagens opgør mod B 52/Aalborg vil samtidig være det perfekte afsæt til næste weekends udekamp mod top-duellanten fra Vorup FB.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/bulldozer-toeser-fra-tornby-ryddet-af-vejen/

Serie 3-herrer skal i aktion kl. 16.00 mod et af de tre tophold i puljen, Svenstrup-Godthåb IF.
Serie 3-puljen er groft sagt knækket over i to dele - en Top 3 med Vaarst/Fjellerad, Als Boldklub og Svenstrup-Godthåb IF (alle 17 point) og herunder fire hold, der alle kan risikere enten direkte nedrykning eller playoff - kun Nøvling FK er aktuelt isoleret i bunden med blot ét point på kontoen.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299002/opslagstavle

- Der er afbud fra brødrene Malthe og Nikolaj Christiansen samt Michael Wædeled Andersen til kampen. Nye islæt i forhold til den seneste kamp er Kasper Bøgh, Ardeshir Ebrahimi og Michael Toft Nielsen, siger Søren Milde, Serie 3-træner.

  • Serie 3-truppen mod SGF: Joakim Nielsen, Marcus Skovhus Pedersen, Rasmus Carøe Eriksen, Lars-Bo Hansen, Casper Henriksen, Selemani Kikwangazala, Noah Overgaard Skouboe, Asger Stahl Olsen, Robert Ørtoft, Kasper Bøgh, Ardeshir Ebrahimi, Andreas Lahn Jakobsen og Michael Toft Nielsen.

- Vi er kun 13, og det er ligeså meget for at give Serie 4 en hånd. Det bliver en tæt opløb i både Top 3 og gruppen under i afslutningen på denne sæson. Vi skal holde fokus fra kamp til kamp, understreger Søren Milde.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/angrebs-vikarer-slog-til-for-serie-3/

  • Hjemmekampe i SIF-lejren lørdag 5/10:
  • 10.00: U 11-piger A/B - Løgstør IF (8:8)
  • 10.00: U 8-piger - Nibe B. (5:5)
  • 10.00: U 8-drenge B - Arden IF (5:5)
  • 10.30: U 8-drenge B - Hobro IK (5:5)
  • 11.00: U 8-piger - Aalborg KFUM (5:5)
  • 11.20: U 11-piger A/B - Farsø/Ullits IK (8:8)
  • 12.30: U 15-drenge Liga 2 - Aabybro IF
  • 14.00: JS-damer - B 52/Aalborg
  • 16.00: Serie 3-herrer - Svenstrup/Godthåb IF

Luk