Menu

Meyer kan få førsteholds-debut i premiere

image Sebastian Meyer Poulsen - her i aktion for andetholdet - kan få førsteholds-debut i Serie 1-holdets premiere på udebane mod Skive IK søndag 18/8. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
16. august 2019 kl. 11:57
Serie 1 - førsteholdet hos herresenior - lægger ud mod Skive IK på udebane søndag 18/8 med kampstart kl. 15.00, og i SIF-truppen kan backen Sebastian Meyer Poulsen få sin førsteholds-debut efter længe at have været stamspiller på Serie 3-holdet. Læs mere her...

To af "grønskollingerne" fra Serie 3-holdet er siden deres efterårspremiere forleden ude mod IK Rosendal blevet rykket op og er med i Serie 1-truppen til søndagens efterårspremiere på udebane mod Skive IK.
Det gælder midtbanespilleren Jens Janum Riis (foto herunder, red.) og backen Sebastian Meyer Poulsen. Førstnævnte har tidligere været med på SIF-førsteholdet i Jyllandsserien, men for energiske Sebastian Meyer Poulsen er det første gang, han er med i førsteholdstruppen.

Skive IK har været i aktion i dette efterår og tabte deres premiere 1-5 til Gundersted IF, og Nibe Boldklub samt Hanstholm IF lagde også fra land med sejre i deres efterårspremierer i Serie 1-puljen.

Stillingen og aktuelle kampe i Serie 1-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/298981/opslagstavle

  • SIF-cheftræner Calle Facius har udtaget følgende 14 spillere til premieren søndag i Skive - spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Mikkel Blad Krogh, Nicolaj H. Hvilsom, Tobias Buus, Lars-Bo Hansen, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Anders Nielsen, Thomas Nielsen, Mathias Kielgast, Casper Henriksen, Jens Janum Riis, Sebastian Meyer Poulsen, Christian Lie Guldager, Lasse Bang Pilgaard og Mads Harbo.

Siden forårets kampe i Jyllandsserien 2 har SIF sagt farvel til midtbanespillerne Asger Bundgaard Nielsen, Nicklas Aagaard og kantspilleren Yashar Bavel.

Trekløveret Christoffer Olesen, Kasper Bøgh og Niclas Plougmann er ude af billedet til premieren i Skive p.g.a ferie.

- Det er aldrig til at vide, hvilket hold divisions-reserverne fra Skive Ik mønstrer fra kamp til kamp. Jeg så dem tabe 1-5 til Gundersted, men det kan være et hold med en helt anden besætning, vi skal op imod på søndag, siger Calle Facius, SIF-cheftræner.

- På forhånd så puljen uhyre jævnbyrdig ud, men resultaterne fra de første kampe gav klare sejre, så det holder måske ikke vand. Det bliver i hvert fald spændende, og vi glæder os til efterårets første kamp, understreger Calle Facius.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/torden-og-lynild-for-en-traeningskamp/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/foerste-og-andethold-traener-sammen/

Luk