Serie 3 fik afværget større kollaps
Det er aldrig en skam at tabe til en bedre modstander, og det gjorde Serie 3-holdet i søndagens hjemmekamp mod Svenstrup-Godthåb IF, der kampen igennem - især inden pausen - var skarp i omstillinger og kontraangreb.
0-1 efter to minutter, 0-2 efter syv minutter og 0-3 efter 28 minutter, og de to sidstnævnte scoringer kom på godt gennemførte kontraangreb, hvor gæsterne lynede i højt tempo og med stor skarphed foran mål.
Man kunne frygte et større SIF-kollaps efter den "koldstart", men hjemmeholdet fik dog givet gæsterne kvalificeret modstand i den sidste time, hvor det også blev til en hovedstødsreducering af midtstopperen Lars-Bo Hansen til 3-1 i det 60. minut efter en hjørnesparksbold fra Jens Janum Riis.
Sidstnævnte havde også et glimrende frisparksforsøg på overliggeren ved stillingen 3-1, men gæsterne holdt stand, og det blev ved de 3-1.
- SIF-startopstillingen, 4-1-4-1: Rasmus Nygaard - Sebastian Meyer Poulsen, Rasmus Carøe Eriksen, Lars-Bo Hansen og Ardeshir Ebrahimi - Malthe Christiansen - Jens Janum Riis, Marcus Skovhus Pedersen, Kenneth Møller og Selemani Kikwangazala - Michael Toft Nielsen.
- Bænken denne gang: Mads Borup Steen, Andreas Pinstrup og Nikolaj Christiansen.
Inden pausen stod Marcus Skovhus Pedersen (et hovedstød) og Jens Janum Riis (et skud) for de bedste SIF-forsøg, men gæsterne havde også flere muligheder end de tre, der resulterede i scoringer i de første 45 minutter.
Efter en halv time kom Mads Borup Steen ind som angriber i stedet for Michael Toft Nielsen, og fra anden halvlegs start erstattede Andreas Pinstrup så Ardeshir Ebrahimi som venstre back. SIF løb ind i to gule kort i anden halvleg - et til højrebacken Sebastian Meyer Poulsen i det 48. minut og et til anfører Rasmus Carøe Eriksen i det 72. minut. Gæsterne fik et gult kort i det 87. minut, da sejren var en realitet.
Efter cirka en times spil kom unge Nikolaj Christiansen på banen for SIF. Ud kom Marcus Skovhus Pedersen, hvilket betød, at Selemani Kikwangazala blev sendt op i front sammen med Mads Borup Steen. Der flere ind/udhop i SIF-lejren herefter.
SIF-holdet er - med tre spillerunder igen - på femtepladsen syv point foran RKG Klarup. Nr. 7 og 8 rykker ned, mens nr. 6 skal spille playoff mod en toer fra Serie 4.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/291170/opslagstavle
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/serie-3-slog-til-i-slutfasen-og-vandt-2-1/