Serie 3 op mod potentiel oprykker
Det er ikke kun Serie 1-herrer, der brager ind i en mulig oprykker lørdag eftermiddag 26/10. Mens Serie 1 spiller ude mod Gunderstedf IF, tager Serie 3-herrer hjemme imod Als Boldklub med kickoff kl. 17.00 på kunstgræsbanen.
- Vaarst/Fjellerad Boldklub og Svenstrup-Godthåb IF spillede 1-1 torsdag aften, og dermed har Als Boldklub stadig en chance for at slutte på den førsteplads, der udløser direkte oprykning til Serie 2, siger Søren Milde, Serie 3-træner i SIF Fodbold.
Nummer to skal i playoff mod et Serie 2-hold.
- Als skal bruge to sejre, hvis det skal lykkes. For os gælder det om at holde afstand til 6. pladsen, der er lig playoff mod en toer fra Serie 4, men vi skal op imod et fysisk stærkt og rutineret Als-hold, der spiller meget direkte. De øvrige hold under Top 3 mødes dog også indbyrdes i de sidste to spillerunder, og det skal vi også skele til, forklarer Søren Milde.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:
http://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299002/opslagstavle
- SIF-startopstillingen, 4-1-4-1, mod Als lørdag: Joakim Nielsen - Andreas Lahn-Jakobsen, Lars-Bo Hansen, Michael Andersen og Kasper Ronge Mikkelsen - Robert Ørtoft - Noah Overgaard Skouboe, Rasmus Carøe Eriksen, Malthe Christiansen og Asger Stahl Olsen - Marcus Skovhus Pedersen.
Bænken denne gang: Michael Toft Nielsen, Nikolaj Christiansen og Ardeshir Ebrahimi.
I forhold til den seneste kamp er Selemani Kikwangazala på skadeslisten, og Lasse Pilgaard er med Serie 1-holdet lørdag.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/ih-du-milde-for-en-sejr/