To ændringer i JS 1-truppen mod Skive IK
Der er to nye islæt i JS 1-truppen i forhold til 1-2-nederlaget ude mod Skjold Sæby, når Skive IK gæster Støvring Stadion lørdag 9/6 med kampstart kl. 13.30.
Anfører Nicolaj Hvilsom, der var forhindret i at spille mod Skjold Sæby og derfor var en smut omkring Serie 2-holdet i deres seneste kamp, er tilbage i truppen, og så er midtbanetalentet fra U 19 Liga 2-holdet, Casper Henriksen (foto herunder, red.), også nyt ansigt denne gang.
Har får dog følgeskab af tre andre U 19 Liga 2-spillere til dette JS 1-opgør, Asger Bundgaard Nielsen, Jonas Vraa og Jens Janum Riis, og de tre var også med i truppen ude mod Skjold Sæby.
I forhold til den kamp er Simon Kibsgaard og Selemani Kikwangazala ( U 19) ikke med denne gang - sidstnævnte er med i Serie 2-truppen til lørdagens drama hjemme mod Hadsund Boldklub.
- Vi håber og tror på sejre til både JS 1 og Serie 2 lørdag eftermiddag. JS 1 kan ikke længere nå andenpladsen, og derfor må vi gå efter at slutte så højt i tabellen som muligt. Vi har Aalborg Freja næste gang, og netop Freja er nok et af de hold, vi skal slås med i forsøget på at slutte så højt som muligt i rækken. For Serie 2 er en sejr over Hadsund Boldklub uhyre vigtig, siger Kim Nielsen, JS 1-cheftræner (foto herover, red.).
- SIF-truppen til kampen mod Skive IK, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Nils Falk, Rasmus Carøe Eriksen, Jonas Vraa (U 19), Lasse Pilgaard, Zacharias Krunderup, Casper Henriksen (U 19), Aske Kjærup Pedersen, Thomas Nielsen, Christoffer Olesen, Nicolaj Hvilsom, Kasper Bøgh, Asger Bundgaard Nielsen (U 19), Mads Harbo og Jens Janum Riis (U 19).
JS 1 spiller i øvrigt pokalkamp på tirsdag 12/6 på udebane mod Gug Boldklub fra Jyllandsserien 2.
- Til den kamp stiller vi op uden U 19-spillere. De skal selv spille hjemme mod Gug i U 19 Liga 2, forklarer Kim Nielsen
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-1-snydt-for-droemmestart-i-saeby/