To SIF-hold til DGI-landsmesterskaber
Damesenior var i indledende pulje med Ore Sogns GF, Ryde Handbjerg UF, Farsø/Ullits IK 2 og Vinderslev IF, og her blev det til fire knusende sikre SIF-sejre:
- SIF - Ore Sogns GF 6-2
- SIF - Ryde Handbjerg UF 4-1
- SIF - Farsø/Ullits IK 2 7-1
- SIF - Vinderslev IF 9-0.
- Maksimumpoint 12 og en samlet målscore på 26-4 for SIF-mandskabet.
SIF-holdet, der bestod af Lisa Mikkelsen, Dea Poulsen, Nicole Netopil, Nicoline Jespersen, Camilla Hvilsom, Alberte Kollerup og Katja Uhrenholt, tjekkede dermed ind til søndagens A-slutspil sammen med Farsø/Ullits IK 2, hvor Højer/Tønder og Farsø/Ullits IK 1 stødte til som etter og toer fra den anden indledende pulje.
I søndagens A-slutspil blev det til to knebne SIF-nederlag mod de to sidstnævnte hold, Højer/Tønder og Farsø/Ullits IK 1, der i den sidste ende også tog henholdsvis første- og andenpladsen foran SIF.
- Søndagens resultater for damesenior i A-slutspillet:
- SIF - Højer/Tønder 1-3
- SIF - Farsø/Ullits IK 1 1-2
- SIF - Farsø/Ullits IK 2 5-2.
Højer/Tønder tog førstepladsen med maksimumpoint 9 foran Farsø/Ullits IK 1, der sluttede på 6 point, mens SIF tog tredjepladsen med 3 point for tre kampe.
Hos Old Boys, der var med i Veteranrækken, bestod SIF-holdet af Flemming Hansen, Michael "Kålen" Andersen, Brian Bloch, Calle Facius og Per Høgh.
Et udbytte på et enkelt point i lørdagens indledende pulje betød, at kursen blev afstukket mod søndagens B-slutspil.
- Resultater fra lørdagens indledende kampe:
- SIF - Ikast FS OB 4-4
- SIF - Ørslev Bjerge IF 3-5
- SIF - Ø. Nykirke IF 3-4
I søndagens B-slutspil omfattende treerne og firerne fra puljerne gik det således:
- SIF - LKB/Gistrup 1-6
- SIF - Ø. Nykirke IF 6-4
SIF måtte alligevel tage til takke med tredjepladsen, idet Ø. Nykirke IF slog vinderne af B-slutspillet, LKB/Gistrup, i den sidste kamp.
Hos Old Boys Veteran vandt Ringkøbing IF A-slutspillet foran Ørslev Bjerge IF takket være en bedre målscore - begge hold sluttede på 7 point for tre kampe.
Der var fri tilmelding til DGI-Landsmesterskaberne, der blev afviklet i tre haller i Løgumkloster. SIF-holdene ankom allerede fredag aften, idet kampene begyndte tidligt lørdag formiddag, og lørdag aften var begge SIF-hold stærkt kørende under en stor fest for deltagerne.