Menu

Sidste test inden sæsonstarten for SIFs herresenior

image
RG
21. marts 2022 kl. 21:58

Lørdag d.21/3 skulle Støvrings to bedste herreseniorhold ud i sæsonens sidste træningskampkampe inden det i weekenden gælder point i turneringen.

Støvrings førstehold skulle testes mod et særdeles stærkt RKG hold, som i sidste sæson var at finde i serie 1. Det blev en tempofyldt kamp, hvor der blev givet og taget i duellerne, uden det på nogen måde blev en ond affære.

RKG var som ventet en del på bolden, men Støvring stod godt i de bagerste geledder. RKG havde de største tilbud i starten, men Støvring havde også deres tilbud på hhv. omstillinger og dødbolde. 20 Minutter inde i opgøret faldt den første scoring. Støvring spillerne appellerede for hånd på bolden på kanten af feltet og mistede fokus, det resulterede i stedet i straffespark til RKG, efter at der angriber Viktor Ahlmann røg til jorden i feltet. Sikkert eksekveret at RKG og 0-1 på måltavlen. Rkg var fortsat farlige og efter 30 minutter slog de til igen. Støvring fik ikke ordentlig clearet og bolden havnede for fødderne af en RKG spiller, som resolut sparkede bolden flot i kassen lidt uden for feltet. Det blev ved de 2-0 i første halvleg. Efter pausen kom Støvring bedre med i kampen og virkede fysisk ovenpå. Det resulterede dog ikke i flere scoringer til nogen af de to mandskaber, så slutfacit blev 2-0 til udeholdet fra RKG.

En rigtig god test for drengene, hvor de møder et rigtigt stærkt RKG hold, som helt vil spille med om oprykningen til serie 1. Jeg fik igen set flere spillere i aktion og sammenholdt med de afbud vi havde til dagens kamp er jeg fortrøstningsfuld forud for næste weekends turneringsstart, hvor vi søndag møder Farsø/Ullits IK på udebane slutter Støvrings træner Uffe Agerbo.

Andetholdet skulle i aktion umiddelbart bagefter på kunststofbanen i Støvring. De skulle ligeledes møde RKG’s 2.hold, som frister en tilværelse i serie 3. Det skulle vise sig at blive en særdeles målrig affære. Støvring kom i front på et flot hovedstød af Asger Stahl Olsen assisteret af Michael Toft. Støvring udbyggede føringen til 2-0 efter Magnus Åskar havde scoret på et straffespark. De første 30 minutter var Støvring i kontrol, men herefter kom RKG mere i teten og fik reduceret til 2-1 efter en times spil. Jeppe Block scorede på et flot loop fra ca. 30 meters afstand til Støvring føring på 3-1. Herefter blev Støvring presset helt i bund og RKG fik scoret yderligere to gange, inden Johan Ertmann scorede på et straffe til slutresultatet 4-3 til Støvring.

Træner for 2. holdet, Casper Østergaard glæder sig over sejren og den gode test mod et fint RKG hold. 2. holdet spiller første turneringskamp søndag d. 27/3 ude mod Vindblæs.

 

 

Luk