Standerhejsning vel overstået og klar til sæsonen!
Lørdag fik vi afholdt standerhejsning for hele ungdoms- samt senior-afdelingen.
SIF-flaget kom til tops, og så fik alle en times træning på kunstbanen. Efterfølgende var der pølser med brød samt sodavand til alle ungdomsholdene mens senior fik suppe og øl/sodavand.
Der var også tid til at få afprøvet vores nye hyggerum med playstation. Her har de ellers sejrsvante U17-piger lang vej endnu før de bliver lige så skarpe som de er til "almindelig fodbold". De har lovet at gå i skarp træning, så hvis andre skal have plads i hyggerummet skal de stå tidligt op det næste stykke tid :)
Alle havde en rigtig hyggelig dag og melder klar til endnu en spændende sæson i Støvring IF.