Tidligere SIF-duo med i AaB-pokaltriumf
Én ting er at sikre sig adgang til semifinalerne i pokalturneringen, Sydbank Pokalen, takket være 2-0 hjemme i Aalborg over FC København, men onsdagens pokalkvartfinale med AaB og FCK-løverne som aktører havde også et helt specielt skær over sig set med SIF Fodbolds blå-hvide briller.
I slutfasen kom først purunge Marcus Serup Hannesbo, stadig blot U 19-spiller, og dernæst Anders Bloch Bærtelsen (foto herover, red.) nemlig ind fra AaB-udskiftningsbænken, og dermed var to tidligere SIF Fodbold-spillere med til at sikre pokaltriumfen for AaB. For Marcus Serup Hannesbo var der tale om debut på AaB-Superliga-mandskabet.
Det kan vi alle godt være lidt stolte af i SIF Fodbold, og god vind til både Marcus Serup Hannesbo og Anders Bloch Bærtelsen med den videre udvikling som topspillere i den nordjyske Superliga-klub.
Læs mere om kampen her, link til indlæg
på AaB's hjemmeside - god fornøjelse:
https://aabsport.dk/nyheder/2020/marts/forrygende-sejr-over-fck-sender-aab-i-semifinalen/