Oprykning til kvinderne og ingen nedrykning til herrerne
DBU Jylland er i dag (tirsdag red.) kommet med en konklusion, hvor man forsøger at komme flest mulig i møde.
Det betyder at alle hold der enten er rykket op, eller har en teoretisk mulighed for oprykning, får lov at rykke op. Den nyhed kan læses her.
Samtidig undgår alle de hold, der har en teoretisk mulighed for overlevelse nedrykning.
Det betyder at SIF´s kvinder i Jyllandsserien bevarer oprykningen til kvindeserie vest og at SIF´s to bedste herrehold - der begge lå under nedrykningsstregen i Serie 1 og 3, undgår nedrykning og altså bevarer deres rækkestatus til foråret når forårsturneringen begynder, såfremt sundhedssituationen tillader det.
Sportschef Rasmus Gissel er derfor både glad og lettet ovenpå den afgørelse:
- Det er det bedste af alle scenarier lige nu, og efter min mening sådan set også det eneste rigtige. Vi har længe over DBU Jylland påpeget at vi synes hele situationen har været uholdbar i forhold til turneringsafviklingen. Vi var uheldige - måske mere end andre - med at både Serie 1 og 3 herrer skulle i isolation, nogle mere end én gang. Det betød kamppauser for holdene på op til 3 uger, fordi kampene blev udsat. Da der samtidig er en bagkant på hvornår de skulle afvikles, betød det at de fik op mod 8 kampe på 24 dage. Det klager man sig over på allerhøjeste niveau, så det gør vi selvfølgelig også på vores niveau.
- Det gav i vores øjne en skævvridning af turneringerne der var helt urimelig, og på den baggrund synes jeg afgørelsen om at alle der har en teoretisk mulighed for at undgå nedrykning, får lov at forblive.
- Scenariet har været anderledes for vores kvinder, der har været helt i en klasse for sig selv hele efteråret. Da turneringen blev stoppet førte de med 16 point ned til nummer 2. De har hele 35 point for 13 kampe, hvilket jo er helt enestående, så hvis de på den konto skulle misse oprykningen ville det være helt urimeligt, men med den afgørelse der er kommet, bliver det heller ikke aktuelt, idet de beholder den velfortjente oprykning.
- Det er naturligvis et lettelsens suk der nu er draget for os. Det har været et hårdt efterår, med enormt mange faktorer som man normalt ikke bøvler med, der har grebet forstyrrende ind. Derfor er jeg rigtig glad for at vi nu kan drage en - set fra vores side perfekt - konklusion.