Menu

Referat af bestyrelsesmøde d. 19. oktober

image
RG
27. oktober 2020 kl. 09:01
Se referatet af seneste bestyrelsesmøde herunder

REFERAT

Bestyrelsesmøde, mandag, den 19. oktober kl. 19.00

 

Dagsorden: 

  1. Godkendelse af dagsorden
  1. Nyt fra formanden (herunder opdatering på corona-håndtering i SIF)

Ovenpå snakke med kommunen er fremgangsmåden for planlagt vedligehold af klubhus og baner blevet præciseret. Hvis nogle medlemmer har noget som skal på denne liste bedes det sendt til formanden, som videreformidler til Rebild Kommune – Kultur og Fritid

Nyt omkring Materielgården blev diskuteret, hvor SIF har ønsket at etablere en fodboldbane til det stigende antal medlemmer, men dette bliver ikke tilfældet.

Vi aflyser fyrværkerisalget i år, da en del af betingelserne er ændrede, og vi endnu ikke kender betingelserne for dette. Vi sælger højst sandsynligt fyrværkeri igen næste år, og håber der igen på at medlemmer køber sit fyrværkeri.

 Vores traditionsrige julestævne aflyses desværre som en effekt af corona-epidemien. Vi kan ikke afholde dette stævne på en sikker måde med de nyeste restriktioner. Dette er yderst ærgerligt, specielt set i forhold til at dette var 50-året for julestævnets afholdelse. Vi kommer stærkt tilbage næste år, og vil gøre alt for at holde et brag af et jubilæum. 

  1. Udvalgsledelse

Bestyrelsen nedsætter en række udvalg, som koordinerer de frivillige kræfter i SIF Fodbold. Der udpeges en repræsentant, som leder disse udvalg. Der gives her en kort status

  • Tøjudvalg (Schmidt)

Torsdag er der møde med Select omkring tøjordning. Beslutninger vendes på næste møde.

Gavekortsordning er blevet udvidet, så det kan bruges til køb af trøje for koordinatorer. 

  • Sponsorudvalg (Åskar)
  • Udleveringsseance af trøjer til U7 med Jutlander Bank Støvring afventer corona-situationen
  • Byplakat er sendt i trykken og klar til julehandlen.
  • Sponsorbeviser er klar til sponsorerne

Murermester Martin Riise har giver tilskud til Skandia Cup, mod hjælp til fra børn og unge. Tak til Martin. 

Gavekortsordningen er under revision. Nyt koncept besluttes for 2021 på næste bestyrelsesmøde

Cykelarrangement som en del af havnebyfesten 2021 under udarbejdelse. Mere information følger. 

  • Aktivitetsudvalg (Katrine, Rasmus)

Julekalenderen er klar til tryk. Møde i denne eller næste uge med kalender-koordination. 

SIFs aktivitetsudvalg arbejder med ny årsplan, som skal strukturere arbejdet med aktiviteter og med at engagere frivillige:

Årsplan forventes klar til gennemgang på de følgende to bestyrelsesmøder. Fra januar vil denne årsplan blive formidlet til koordinatorerne fra den enkelte afdeling. 

  • Økonomi (Mads)

Kontingentnedsættelse for trænere blev vendt. Bestyrelsens konklusion på dette punkt er, at det bliver for svært at styre, hvorimod gavekortsordningen er nem at styre. Bestyrelsen beslutter derfor at fastholde gavekortsordningen. 

  1. Opfølgning på ad-hoc projekter/udvalg
    1. Skur (Lars O)

Tegninger pågår stadig – der er OK fra kommunen til at grave i volden. Dokumentation lægges på drevet.  

Elektriker har tilset strøm til skuret. Desuden skaffes tilbud på ny installations-boks. 

    1. Cafeteriet (Søren)

Aftale med Jens Foged er underskrevet. Cafeteriet vil fortrinsvist være lukket indtil næste sæson grundet corona-restriktioner, hvorefter Jens starter op igen

 

  1. Næste møde

Mandag d. 16. November 2020 kl. 19 

  1. Eventuelt
    1. Brug af kunstbanen om vinteren

Vinterturneringer udbydes mod egenbetaling.Brug af kunstbræsbanen i december blev drøftet. 

    1. Dommere til ungdomskampe

Vi har modtaget spørgsmål fra forældre ang. det at være forældredommer. 

Indtil U13 er det forældre-dommere, men det sidste halve år af U12 søges der dommere fra seniorafdelingen eller de ældste ungdomsspillere.

Muligheden for et dommerkursus for forældredommere med vejledninger blev drøftet. Mere information om dette senere.

Referent: SBP

Luk