En lille udvalgt skare tjekkede ind
Samlet var vel kun 20-25 spillere - flest herresenior - troppet op lørdag 12/1 kl. 12.00, da det gjaldt standerhejsningen 2019 for seniorafdelingen.
Afbud prægede hos både dame- og herresenior denne regnfulde lørdag i januar, hvor den nye udendørssæson blev fløjtet i gang med den obligatoriske velkomsttale, som SIF-formand Lars Krunderup stod for.
De fremmødte herresenior-spillere kunne sige goddag til både en ny sæson og tre nye islæt i trænerbesætningen, JS-cheftræner Jan Pejtersen og assistenttræner Rasmus Pejtersen samt Serie 3-træner Søren Milde. Herresenior har også hold med i Serie 4 (Rasmus Numan Petersen) og Serie 5 (Mathias Tille Kristensen) i den forestående udendørssæson.
Hos damesenior er det igen Jan "Krølle" Nielsen, der er cheftræner for førsteholdet i Jyllandsserien, mens Lene Mumgaard er træner for andetholdet i Serie 2.
De to JS-anførere, Lisa Mikkelsen og Nicolaj Hvilsom, sørgede for, at Dannebrog gik til tops i flagstangen foran klubhuset, hvorefter der blev råbt et trefoldigt leve for SIF Fodbold, og så stod den ellers på en let omgang træning på kunstgræsbanen, inden klubben var vært for et let forplejning i klubhuset.
LÆS OGSÅ OM STANDERHEJSNING
2019 FOR U13 TIL U19 HER:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/saa-er-u-13-til-u-19-kommet-i-gang/