Flot lørdagsbuket i SIF-lejren
Førsteholdet hos herresenior i Jyllandsserien 1 får besøg af Skjold Sæby IF med kickoff kl. 13.00, mens andetholdet i Serie 3 skal i aktion kl. 15.00 i et pointmæssigt særdeles vigtigt opgør mod Valsgård IF 83.
Og JS 1-gæsterne fra Skjold Sæby IF kommer til Støvring med en frisk sejr i bagagen, idet mandskabet senest besejrede Dronningborg Boldklub (DB) 2-0 hjemme i Sæby i en spillerunde, hvor de seks øvrige hold i JS 1-puljen alle spillede uafgjort.
SIF spillede senest 1-1 hjemme mod Hjørring IF.
Men der var skår i glæden i Sæby-lejren efter 2-0-sejren over DB, som SIF spillede 2-2 mod på udebane i tredje spillerunde. Glæde var der over forårets anden sejr, så Skjold Sæby kom á point med både HI og SIF Fodbold - de tre hold har alle seks point for fire kampe, mens Vatanspor topper med 8 point foran Skovbakken, der har syv point på kontoen.
Et rødt kort til angriberen Daniel Overlade mod DB kostede Skjold-spilleren to spilledages karantæne, og han fik marchordre på en lidt bizar facon mod DB. Han forsøgte angiveligt at sætte et indkast hurtigt i gang ved at kaste bolden på en modspiller i håb om hurtigt selv at tage bolden igen, men bolden ramte DB-spilleren i skulder- og hovedregionen, hvilket dommeren vurderede til at være en bevidst handling - rødt kort og farvel og tak.
Skjold kom foran efter en lille halv time mod DB, da Tobias Overlade headede bolden i nettet. 1-0 ved pausen. Et kvarter efter pausen kom det røde kort så til Daniel Overlade, men Jens Lorentzen fik scoret til 2-0 med 2-0 minutter igen - i anden halvleg var der i øvrigt flere gule kort til både Skjold og DB.
SIF-mandskabet kan fortsat bryste sig af at være ubesejret efter fire spillerunder takket være uafgjort mod Vatanspor, DB og HI samt en sejr hjemme over Skovbakken, og en hjemmesejr over Skjold Sæby vil for alvor sætte to streger under, at de blå-hvide er kommet fint fra start i dette forår, hvor der spilles om oprykning til Danmarksserien i de to JS 1-puljer.
De to bedste - efter 14 spillerunder - i hver af de to JS 1-puljer rykker direkte op, mens de to treere skal ud i en oprykningskamp om den femte og sidste DS-billet.
I efteråret 2015 - i Jyllandsserien - spillede SIF og Skjold uafgjort begge gange, de mødtes. I Sæby blev det 2-2 - Thomas Nielsen udlignede til 2-2 dybt inde i dommerens overtid i et opgør, som SIF burde have afgjort til egen fordel før pausen. Efter 1-0 til SIF ved pausen blev det 2-1 til Skjold, inden Thomas Nielsen fik skabt balance i regnskabet til allersidst.
Femte spillerunde i JS 1-puljen:
Lørdag 16/4:
13.00: SIF - Skjold Sæby.
14.00: Dronningborg Boldklub - Brønderslev IF.
16.00: Skovbakken - Vorup FB.
Søndag 17/4:
14.20: Vatanspor - Hjørring IF.
SIF-andetholdet i Serie 3 er - efter nedrykning fra Serie 2 - til gengæld kommet skidt ud af startblokken med nederlag i forårets tre første kampe, og lørdag kl. 15.00 venter derfor et bundopgør mod Valsgård IF 83, der har hentet et point hidtil. For SIF-holdet skal der strammes op. Senest brugte spillerne alt for mange ressourcer på at diskutere med dommer, med- og modspillere ude mod Hersom/Bjerregrav, og så blev 1-0 til SIF forvandlet til 1-2.
Inden de to seniorkampe lørdag er der også tre spændende ungdomskampe på menuen for interesserede, og U 15-piger Mesterrække spiller også eftermiddagen samtidig med Serie 3-kampen.
Lørdagens hjemmekampe 16/4:
10.00: U 14-drenge 1 (andetholdet) - SMIFF.
11.00: U 13-drenge Mesterrække - Skørping IF Frem, 8:8.
11.00: U 13-piger Mesterrække - SSB, 8:8.
13.00: JS 1 - Skjold Sæby.
15.00: Serie 3 - Valsgård IF 83.
15.00: U 15-piger Mesterrække - GIF/SSB.