Første test for JS-damerne søndag
Efter små 14 dages træning i JS-truppen tager flagskibet hos damesenior hul på forårets serie af testkampe søndag 17/2 kl. 14.00 hjemme på kunstgræsbanen mod B 52/AFC fra Serie 1.
- Skader, arbejde og ferie betyder, at vi lige akkurat kan mønstre et hold, men det gælder også primært om at få nogle meter i benene, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.
Siden den meget flotte andenplads i efterårets JS-pulje har SIF måttet vinke farvel til en af forsvars-krumtapperne i skikkelse af Alberte Kollerup, der står foran et studieophold i Sydkorea sammen med sin kæreste, og så er Kathrine Frey langtidsskadet - ligesom Christina Bregendahl også p.t. er skadet.
- Vi skal i foråret 2019 forsøge at følge op på vores fantastiske efterårssæson i fjor, men vi kan godt bruge flere spillere. Andetholdet i Serie 2 begynder først at træne for alvor i begyndelsen af marts. Nye spillere, der vil prøve sig selv af, er velkomne, understreger Jan "Krølle" Nielsen.
Forårets JS-pulje, hvor kun etteren rykker op i efterårets Kvindeserie Vest, er skrumpet ind til syv hold, idet Aalborg KFUM har trukket holdet. Efter to andenpladser i streg efter suveræne puljevindere - Vejgaard Boldspilklub og AaB - kan SIF-mandskabet i bedste fald stå med gode kort for at tage den eftertragtede førsteplads, hvis ellers truppen er bred nok.
Weekendens hjemmekampe på kunstgræsbanen:
- Fredag 15/2:
- 18.00: U 15-drenge Liga 3 - Hadsund Boldklub.
- Lørdag 16/2:
- 10.00: U 14-piger Liga 2 - St. Restrup IF.
- 12.15: AFLYST. JS-herrer - Aalborg KFUM (Serie 2). KFUM kan ikke stille hold!
- Søndag 17/2:
- 14.00: JS-damer - B52/Aalborg Fodbold Club.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/4-0-som-punktum-paa-fornemt-efteraar/
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/katja-quist-aarets-spiller-hos-damesenior/