Menu

Heftigt bombetogt af JS-kvinderne

image Daria Krzos (tv.) scorede 3 af de 11 mål i JS-kvindernes 11-0-sejr over Dronninglund IF fra Serie 1. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
03. marts 2019 kl. 10:52
11-0 blev slutcifrene, da JS-holdet hos damesenior tog i mod Dronninglund IF fra Serie 1 i en testkamp hjemme på kunstgræsbanen i Støvring lørdag eftermiddag 2/3. SIF-holdet er nu gået ubesejret igennem forårets tre første testkampe - læs mere her...

Syv af fuldtræfferne blev sat ind efter pausen, da JS-kvinderne holdt skydetelt i lørdagens træningskamp hjemme mod Dronninglund IF fra Serie 1.

- Det var gæsternes første træningskamp, og vi styrede det hele gennem alle 90 minutter. Vi spillede en fin kamp og kørte på mod en modstander, der vel ret beset kun kom frem til en afslutning på mål, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.

  • SIF-startopstillingen, 3-5-2: Camilla Hvilsom - Lisa Mikkelsen, Katja Quist Kristensen og Sigrid Poulsen - Pia Kjær - Nicoline Jespersen, Stine Balling, Katja Uhrenholt og Julie Blicher - Daria Krzos og Lisa Christensen.
  • Bænken denne gang: Signe Rytter Lund og Dea Poulsen. Der var afbud fra Monica Outzen og Nicole Netopil.

- Vi scorede næsten på alle vores chancer men kunne vel have scoret tre-fire gange mere, fortsætter Jan "Krølle" Nielsen.

Scoringerne stod Daria Krzos (3), Katja Uhrenholt (2), Pia Kjær (2), Lisa Christensen (2), Dea Poulsen (1) og Julie Blicher (1) for.

I de to kommende testkampe har SIF-tropperne skarpere modstand i vente, når det gælder kampe mod Aalborg Freja og Vejgaard B. fra Kvindeserien Vest, inden serien af testkampe sluttes af mod Nørresundby fra Serie 1.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/klar-fremgang-hos-js-damerne/

 

Luk