Menu

JS 1 slutter af i Vildbjerg

image Thomas Nielsen er med igen på JS1-holdet, når det gælder sidste runde i aften (fredag 22/6) på udebane mod Vildbjerg SF. Han var forhindret i at spille i tirsdags i pokalkampen ude mod Birkelse IF. Arkivfoto: Hanne Andersen
Af Jørn Eriksen
22. juni 2018 kl. 10:32
Førsteholdet hos herresenior, Jyllandsserien 1, sætter punktum for forårets kampe i aften (fredag 22. juni) på udebane mod Vildbjerg SF med kampstart kl. 19.00. SIF-mandskabet kan i bedste fald slutte på femtepladsen, og en sejr vil betyde, at man slutter på 20 point, ganske fornemt i sig selv - læs mere her...

For to år siden, da SIF-førsteholdet senest var at finde i Jyllandsserien 1, sluttede man på 11 point, og i dette forår gik en af målsætningerne da også på, at man hjertens gerne ville erobre flere point i JS 1-regi denne gang og så ellers tage det derfra, hvis andre og bedre muligheder måtte byde sig.

Den første målsætning er allerede indfriet takket være 17 point på kontoen, og i aften sætter SIF-mandskabet så punktum for fodboldforåret 2018 ved i 14. og sidste spillerunde at møde Vildbjerg SF på udebane.

- Vi kan i bedste fald slutte på femtepladsen med en sejr. Aalborg Freja møder samtidig i aften på hjemmebane Herning Fremad, og for os vil det også være stærkt at slutte på 20 point, siger SIF-cheftræner Kim Nielsen.

Der er afbud fra midtstopperen Lasse Pilgaard og backen Rasmus Carøe Eriksen (begge forhindret på grund af arbejde, red.). Til gengæld vender Thomas Nielsen tilbage i forhold til pokaldukkerten i Birkelse i tirsdags, og det samme gælder målmand Nils Falk.

- Kasper Bøgh og U 19-spilleren Jonas Vraa er også nye islæt i forhold til pokalkampen i Birkelse. Vi har også en del at rette op på i forhold til den kamp, understreger Kim Nielsen.

  • SIF-truppen til udekampen mod Vildbjerg SF, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge:
  • Nils Falk, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Zacharias Krunderup, Mads Borup Steen, Nicklas Aagaard, Thomas Nielsen, Aske Kjærup Pedersen, Christoffer Olesen, Mads Harbo, Nicolaj Hvilsom, Kasper Bøgh, Christian Lie Guldager, Casper Henriksen (U 19) og Jonas Vraa (U 19).

Lørdag kl. 12.00 mødes Tjørring IF og Skjold Sæby i en direkte duel om den andenplads, der udløser playoff til Danmarksserien. Gæsterne fra Skjold Sæby er to point foran Tjørring inden dette rivegilde i sidste spillerunde.

Stillingen og kampene i sidste spillerunde i JS 1-puljen:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=267630

SIF-andetholdet i Serie 2 spiller skæbnekamp hjemme i Støvring lørdag kl 13.30 mod topholdet Gundersted IF. SIF skal bruge en sejr for at overleve i rækken, og gæsterne har tilsvarende behov for en sejr for at rykke op i Serie 1.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/skuffende-pokal-exit-i-birkelse/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/surt-punktum-paa-fornem-anden-halvleg/

 

Luk