JS-damerne slog til efter pausen
Bolden er på fødderne af Holtet IF, når det gælder spillet om i den sidste ende at snuppe den enlige billet til efterårets Kvindeserie Vest, men JS-damerne fra SIF Fodbold gjorde fredag aften 14/6 deres til at fastholde drillerierne fra baghjul i topstriden med en 2-0-sejr hjemme over Aabybro IF.
Med den sejr kom SIF ét point foran Holtet IF, der spiller i dag kl. 16.00 på udebane mod Tornby IF og derefter stadig mangler to kampe - SIF mangler blot at spille på udebane mod FC Thy-Thisted Q.
Stillingen og aktuelle
kampe i JS-damernes pulje:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/291340/opslagstavle
Det var to fuldtræffere signeret Julie Frank og Katja Uhrenholt i henholdsvis det 59. og 77. minut, der sikrede SIF-sejren i aftes i et tæt og jævnbyrdigt opgør, der samtidig var den tredje kamp i træk, hvor SIF-mandskabet holdt modstanderne fra at score.
Det var et langt udspark fra keeper Camilla Hvilsom, der banede vejen for åbningsscoringen mod Aabybro IF. Gæsternes keeper gled i sit løb på vej frem mod bolden, så så kunne Julie Frank gøre arbejdet færdigt og score i et tomt mål.
Julie Frank havde også en fod med i scoringen til 2-0 i det 77. minut. Det var et hjørnespark fra hendes fødder, der gav Katja Uhrenholt mulighed for at heade SIF på 2-0.
- SIF-startopstillingen, 3-5-2: Camilla Hvilsom - Sigrid Poulsen, Katja Quist Kristensen og Majken Frost - Julie Blicher - Nicoline Jespersen, Katja Uhrenholt, Stine Balling Olsen og Johanne Kjærgaard - Julie Frank og Daria Krzos.
- Bænken denne gang: Dea Poulsen, Lisa Mikkelsen og Pia Kjær.
- Alle 14 fik pænt med spilletid i 2-0-sejren.
- Kampen kunne ligeså godt være endt 2-2 eller 3-3. Vi indkasserede et gult kort til Katja Uhrenholt efter pausen, og i den undertalsperiode pressede de godt på men var heldigvis skarpe i deres afslutninger. Vi havde også vores muligheder kampen igennem, men første halvleg var mest et slag på midtbanen. Stærkt, at vi holdt modstanderne fra at score for tredje kamp i træk. Bagkæden stod stærkt i billedet sammen med målmand Camilla Hvilsom, og så løb Julie Blicher - endnu en gang - solen sort på den defensive midtbane, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.
JS-damerne skal i aktion igen allerede på onsdag, hvor det gælder en pokalkamp mod Aalestrup IF på Hvam Stadion med kampstart kl. 18.45.
I JS-puljen slutter SIF-holdet af næste lørdag (22/6) på udebane mod FC Thy-Thisted Q, hvor sponsorer sikrer bustransport af SIF-truppen og tilskuere til Thisted, hvor der er kickoff kl. 13.30 - om aftenen er der afslutningsfest for dame- og herresenior i klubhuset i Støvring.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-damer-og-serie-3-kan-spille-frit/