Menu

JS og Serie 3 spiller hjemme lørdag 8/9

image JS-truppen - her efter 5-2-sejren over Aalborg Chang - får besøg af Skjold Sæby lørdag med kickoff kl. 14.00. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
07. september 2018 kl. 13:33
Både Jyllandsserie- og Serie 3-holdet hos herresenior har fordel af hjemmebane lørdag 8/9. JS møder Skjold Sæby kl. 14.00, og Serie 3 får besøg af puljens tophold, Hornum IF, med kickoff kl. 16.00 - læs mere her...

Der er en smule tvivl om midtstopper Nicki Fischers deltagelse i JS-opgøret hjemme mod Skjold Sæby lørdag 8/9 kl. 14.00, og derfor er Zacharias Krunderup (netop hjemvendt fra ferie, red.) klar til at træde til, hvis det bliver nødvendigt.

Det er knas med lysken, der driller Nicki Fischer (t.h. på foto herunder, red.) før JS-kampen, hvor der ellers er to ændringer i forhold til 3-3-udekampen mod Hjørring IF. Stefan Pilgaard og Mikkel Frimor Holm Jensen (t.v. på foto herunder, red.) er med igen, og de erstatter Kasper Bøgh og Jonas Vraa, der spiller på Serie 3-holdet i denne spillerunde.

- Kan vi vinde den her kamp, ser det fint ud igen efter to kampe i streg uden nederlag, men vi har det traditionelt svært mod netop Skjold Sæby, der har en målfarlig profil i Jakob Kristensen. Han scorede senest tre gange i Skjold Sæbys sejr på 4-2 over Aalborg Freja. Det kan blive et tæt opgør, hvis vi rammer dagen som hold, siger SIF-cheftræner Kim Nielsen (foto herover, red.).

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/harbo-i-hovedrolle-i-hjoerring/

  • JS-truppen til kampen mod Skjold Sæby, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge:
  • Mikkel Blad Krogh, Rasmus Carøe Eriksen, Rasmus Hasselriis, Christoffer Olesen, Stefan Pilgaard, Mikkel Frimor Holm Jensen, Aske Kjærup Pedersen, Nicklas Aagaard, Mads Harbo, Nicolaj Hvilsom, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Christian Lie Guldager, Thomas Nielsen, Nicki Fischer og Zacharias Krunderup (15. mand).

Aktuelle kampe og stillingen i JS-puljen:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=277845

Serie 3-holdet har puljens tophold, Hornum IF, på lørdagsmenuen kl. 16.00.

SIF-mandskabet har en pauver 0-5-kamp mod Løgstør IF, der skal vaskes af tavlen.

- Vi kan se tilbage på en rigtig god uge på træningsbanen, hvor der har været god fremmøde. Indstillingen har været i top, så vi glæder os til kampen mod Hornum IF, der har hentet fire sejre i fem kampe og kun spillet uafgjort med Løgstør IF, siger Uffe Agerbo Jensen, SIF-træner.

I sidste weekend prægede masseafbud til første-, andet- og tredje-holdet kampene i SIF-lejren, men denne gang er billedet noget bedre set med SIF-briller.

Det giver syv ændringer i Serie 3-truppen i forhold til 0-5-lussingen mod Løgstør IF. Nye islæt er Anders Dupont, Lars-Bo Hansen, Jonas Vraa, Jens Janum Riis, Selemani Kikwangazala, Kasper Bøgh og Niclas Plougmann.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/foerste-nederlag-til-serie-3/

  • Serie 3-truppen til kampen mod Hornum IF - spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge:
  • Anders Dupont, Michael Andersen, Lars-Bo Hansen, Frederik Pind, Carsten Frederiksen, Jonas Vraa, Anders Nielsen, Morten Juul, Casper Henriksen, Jens Janum Riis, Marcus Skovhus Pedersen, Selemani Kikwangazala, Kasper Bøgh og Niclas Plougmann.

Aktuelle kampe og stillingen i Serie 3-puljen:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=277870

  • Lørdagens hjemmekampe i SIF-lejren:
  • 10.00: U 13-piger Liga 2 - RKG, 8:8
  • 10.00: U 12-drenge C - Aalborg KFUM 1, 8:8
  • 10.00: U 13-drenge Liga 3 - Arden/Terndrup, 8:8
  • 10.00: U 12-piger B - Skørping IF Frem, 8:8
  • 14.00: JS-herrer - Skjold Sæby
  • 16.00: Serie 3-herrer - Hornum IF
  • 16.00: JS-kvinder - Aalborg Chang

 

 

 

Luk