Menu

JS op mod Hobro i den anden testkamp

image JS - her er det Thomas Nielsen i aktion - får besøg af Hobro IK's Serie 1-hold i en testkamp lørdag 5/8 med kickoff kl. 13.00. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
05. august 2017 kl. 10:05
Førsteholdet hos herresenior, Jyllandsserien (JS), får i dag (lørdag 5/8) kl. 13.00 besøg af Serie 1-holdet fra Hobro IK i SIF-mandskabets anden testkamp inden efterårspremieren ude mod Brønderslev IF onsdag 16/8 kl. 18.30 - læs mere her...

I den første testkamp blev det til en 7-2-sejr på udebane mod Farsø/Ullits IK fra Serie 2 trods en del afbud i SIF-lejren, og i lørdagens testkamp mod Serie 1-holdet fra Hobro IK er det også uden en hel del af de vante stamspillere, SIF-mandskabet må stille op.

Der er afbud fra forårets topscorer Mads Harbo, og duoen Lasse Pilgaard samt Anders Nielsen er på ferie - Lasse Pilgaard har dog også fortsat en skadet ankel fra forårets sidste kamp at tage hensyn til. Midtstopperen Lars Bo Hansen er heller ikke med p.g.a et trykket ribben, og Mathias Kielgast holder for en stund en pause fra fodbold. Endelig har Morten Juul og Carsten Frederiksen valgt at trappe ned, og keeper Kasper Kæp rejser pr. 1/9 til Sjælland p.g.a af arbejde og spiller ikke for SIF i efterårets kampe. Henrik Bach - også stamspiller i foråret - er heller ikke med på holdkortet mod Hobro IK.

- Vi fik et par spillere til prøvetræning, men de valgte at stoppe igen. Helt ny i truppen er dog Nikolaj Thorhauge Jacobsen, som er skiftet fra AaB's elite-ungdomsafdeling, og så får nogle af vores egne muligheden for at vise sig frem i fraværet af en del af de vante stamspillere, siger Rasmus Hasselriis, assistenttræner og selv med i truppen mod Hobro IK.

SIF-truppen til kampen mod Hobro IK: Michael Nielsen - Christoffer Olesen, Nicolaj Hvilsom, Rasmus Hasselriis, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Thomas Nielsen, Nicklas Aagaard (andetårs-U 19), Zacharias Krunderup, Alexander Thorup, Andreas Tarp, Kasper Bøgh, Andreas Lahn Jakobsen, Stefan Pilgaard, Jesper Gustavsen og Casper Henriksen (førsteårs-U 19).

- På målmandsposten var det egentlig meningen, at Michael Nielsen (foto herover) og Mikkel Blad Krogh skulle have haft en halvleg hver mod Hobro IK, men Mikkel Blad er på ferie, så Michael får hele kampen denne gang, slutter Rasmus Hasselriis.

I SIF-truppen spillede trioen Andreas Tarp, Kasper Bøgh, Andreas Lahn og Jesper Gustavsen primært på andetholdet i Serie 4 i forårets kampe - og Stefan Pilgaard blev først spilleklar sidste på foråret efter en langtidsskade.

I efterårets JS-puljer indløser Top 4 billetter til forårets JS 1, hvor der skal spilles om oprykning til Danmarksserien. Nr. 5 og 6 kommer med i forårets Jyllandsserie 2 - det samme gør de to bedste 7'ere. De to dårligste 7'ere rykker i lighed med 8'erne ned i forårets Serie 1.

Luk