JS1 i aktion fredag - Serie 2 spiller lørdag
Der er flere afbud til JS 1-mandskabets testkamp hjemme mod et formodet stærkt besat Hobro IK-mandskab fredag aften 16/3 med kampstart kl. 19.30 på kunstgræsbanen i Støvring, og derfor er en del spillere fra U 19 Liga 2-holdet igen hidkaldt for at fylde hullerne op.
Andetholdet i Serie 2 spiller dagen efter - lørdag 17/3 - også testkamp hjemme på kunstgræsbanen i Støvring. Modstanderen er Sønderup-Suldrup IK Frem, og den kamp fløjtes i gang kl. 15.15. Her er der også nogle ændringer i SIF-truppen i forhold til den seneste kamp på grund af afbud, skader, studierejser m.v.
JS-truppen nøjedes med at træne tirsdag i denne uge på grund af den fremrykkede træningskamp mod Hobro IK, mens andetholdstruppen var i aktion træningsmæssigt både tirsdag og torsdag.
For tredje- og fjerdeholdet hos herresenior - begge at finde i Serie 5 i den fodboldforåret 2018 - har duoen Mathias "Tille" Kristensen og Christian Rytter Nielsen (foto herunder. red.) sagt ja til at stå for træning og holdudtagelse.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/harbo-fortsaetter-sit-bombetogt/