Menu

Ligner en barsk premiere for Serie 2

image Uffe Agerbo Jensen i pausen af den sidste testkamp hjemme mod Birkelse IF. Lørdag gælder det forårspremieren hjemme mod Aalborg KFUM.
Af Jørn Eriksen
06. april 2018 kl. 23:47
Andetholdet hos herresenior, Serie 2, tager hul på forårets kampe hjemme mod en af oprykningsfavoritterne, Aalborg KFUM, lørdag 7. april med kampstart kl. 15.30. Læs mere her...

Uffe Agerbo Jensen, træner for Serie 2-holdet på herresiden i SIF Fodbold, lægger ikke skjul på, at det er et hårdt udlæg, når øjnene rettes ind på lørdagens forårspremiere hjemme mod Aalborg KFUM.

- Jeg forventer, at Aalborg KFUM og Farsø/Ulllits IK vil blande sig helt i toppen af puljen og tale med om oprykning til Serie 1, og vi er selv oprykkere fra Serie 3, men vi er blevet matchet godt i de seneste testkampe, så vi føler, vi er godt på vej, siger Uffe Agerbo Jensen.

Han har overtaget et SIF-andethold, der i fjor først rykkede op fra Serie 4 til Serie 3 i foråret 2017 og siden fortsatte elevatorturen op i Serie 2 takket være en førsteplads i efterårets Serie 3-pulje.

- Der er skærpet konkurrence om pladserne både på førsteholdet i Jyllandsserien 1 og andetholdet i Serie 2. Torsdag aften var der 61 spillere fra herresenior og U 19 til træning, og den skærpede konkurrence om pladserne kan mærkes positivt til træning. Vi har brugt testkampene og en del af træningen til at vænne os til et nyt system, og vi er på rette vej også i den sammenhæng. Aalborg KFUM er favoritter i premieren, men vi tager gladeligt kampen op, fastslår Uffe Agerbo Jensen.

Følgende 14 udgør SIF-truppen til premierekampen: Michael Nielsen - Lars-Bo Hansen, Rasmus Carøe Eriksen, Søren Bjerregaard Pedersen, Alexander Thorup, Simon Kibsgaard, Jesper Gustavsen, Andreas Tarp, Mads Borup Steen, Mike Long, Mads Dahl, Andreas Lahn Jakobsen, Tommy Thrysøe Madsen og Ardeshir Ebrahimi.

I forhold til 1-2-testkampen hjemme mod Birkelse IF forleden er Simon Kibsgaard (fra JS-bruttotruppen) og Andreas Tarp (hjemvendt fra udlandstur) nye islæt. Kasper Bøgh er kommet med i JS-truppen, mens Stefan Berg, Kasper Ronge Mikkelsen og Nikolaj Bøgh ikke kom med i Serie 2-regi i denne omgang. Der var 16 mand med i SIF-truppen mod Birkelse IF i den sidste testkamp.

Der var forhåndsafbud fra Michael Andersen og Carsten Frederiksen, og så har Mike Hansen døjet med en skade gennem en periode.

  • Se og hør også sportschef Rasmus Gissels snak med Serie 2-træner Uffe Agerbo Jensen samt spillerduoen Andreas Lahn Jakobsen og Tommy Thrysøe om premieren på klubbens Facebook-side.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/haard-matchning-for-serie-2-i-sidste-test/

 

 

Luk