Menu

- Så rigtig godt ud i 70 minutter

image JS-holdet viste gode takter i de første 70 minutter mod Løgstør IF, men så faldt kadencen en smule i slutfasen, hvor scoringerne i 1-1-kampen i øvrigt kom.
Af Jørn Eriksen
19. februar 2017 kl. 11:28
JS-cheftræner Kim Nielsen var godt tilfreds med indsatsen i de første 70 minutter af lørdagens testkamp mod Løgstør IF fra Serie 1. Til gengæld var der ting, der trak ned i de sidste 20 minutter, men 0-1 blev dog vendt til 1-1 - læs mere her...

- Som helhed pegede pilen opad, men der mangler i de sidste 20 minutter af lørdagens træningskamp for Jyllandsserie-mandskabet hjemme mod Løgstør IF fra Serie 1, opsummerede SIF-cheftræner Kim Nielsen efter 1-1-opgøret på kunstgræsbanen i Støvring 18/2.

- I første halvleg viste vi noget af det bedste, jeg har set holdet præstere i min tid i klubben. Vi havde arbejdet en del med holdets defensive organisation i ugens løb til træning, og vi holdt stort set Løgstør IF fra chancer. Vi spillede os selv frem til de målchancer, der retfærdiggjorde en føring, men vi fik desværre ikke scoret i den fase af kampen. Positivt var det dog, at vi kom frem til tilpas mange chancer og samtidig holdet dem fra fadet, siger Kim Nielsen.

0-0 ved pausen.

- Vi måtte skifte lidt ud i anden halvleg. Anfører Anders Nielsen døjede lidt med baglåret, og der kom nogle frustrationer over, at vi ikke havde fået udbytte af overtaget. I stedet kom Løgstør foran på et kontraangreb, hvor vores organisation ikke var for god. Vi havde selv lige haft en mulighed for at komme foran, men på det efterfølgende angreb scorede Løgstør så til 0-1.
- Samlet er jeg dog meget godt tilfreds med kampen, hvis man ser bort fra de sidste 20 minutter. Det var også godt, at vi fik vendt 0-1 til 1-1 takket være Mads Worsøes udligning, og U 19-spilleren Mads Borup kom ind efter pausen også viste gode takter og fin energi. 6-7 spillere var ikke med i truppen denne gang p.g.a ferie, skader m.m. Vi var 14 i truppen inklusiv assistenttræner Rasmus Hasselriis, som dog ikke kom i kamp. Undervejs i opgøret måtte Lars Bo Hansen udgå p.g.a et trælår, slutter Kim Nielsen.

SIF-startopstillingen i 1-1-opgøret mod Løgstør IF: Kasper Kæp - Mathias Kielgast, Nicolaj Hvilsom, Lars Bo Hansen og Alexander Thorup - Mads Worsøe, Anders Nielsen, Morten Juul og Thomas Nielsen - Mads Harbo og Lasse Pilgaard. Bænken denne gang: Carsten Frederiksen, Mads Borup (U 19) og Rasmus Hasselriis.

Læs også:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/fremgang-at-spore-for-js/

Luk