Serie 3 udlignede dybt inde i overtiden
Det holdt hårdt, men det ene point kom dog i hus, da Serie 3-mandskabet mødte Valsgård IF på udebane lørdag eftermiddag.
Det var nemlig helt henne i det fjerde minuts tillægstid, SIF fik skaffet balance i regnskabet med en scoring til 1-1 signeret angriberen Christian Lie Guldager, der spillede samtlige 90 minutter og kronede en fin indsats med en scoring til allersidst.
- Hvis kampen skulle have haft en vinder, burde det have været os, siger Uffe Agerbo Jensen, SIF-træner.
Efter 0-0 ved pausen kom Valsgård IF 83 på 1-0 kort efter pausen. SIF havde godt fat i spillet, og det blev også til at par halve chancer uden, at SIF-tropperne fik testet hjemmeholdets keeper ofte nok.
- SIF-startopstillingen, 4-4-2: Anders Dupont - Ardeshir Ebrahimi, Mads Borup Steen, Lars-Bo Hansen og Michael Andersen - Malthe Christiansen, Anders Nielsen, Morten Juul og Jonas Vraa - Mike Long og Christian Lie Guldager.
- Bænken denne gang: Martin Thinggaard og Andreas Pinstrup.
Der var afbud fra en sygdomsramt Selemani Kikwangazala.
- Valsgård fik et gult kort i det 80. minut, og vi satsede hele butikken ved kun at spille med tre i bagkæden. Lars-Bo Hansen, Mads Borup Steen og Christian Lie Guldager var helt i front. Til sidst kom Lars-Bo Hansen ud, og ind kom Michael Andersen. I tillægstidens fjerde minut fik vi et indkast nær baglinjen. Mads Borup Steen og en Valsgård-spiller var i karambolage, og Mads Borup Steen fik et gult kort, men vi havde stadig ikke nået at tage indkastet. Det tog Michael Andersen, der fik bolden igen og sendte den ind til Christian Lie Guldager, der headede den i nettet ved nærmeste stolpe, og et minut senere blev der fløjtet af, forklarer Uffe Agerbo Jensen.
Kampen kunne dog have fået en anden udvikling allerede i første halvleg.
- Mike Long blev sparket ned på to friløbere, den første allerede efter fem minutters spil, men det udløste hverken gult eller rødt kort til hjemmeholdet. De havde en stærk angriber. Hos os spillede Christian Lie Guldager en rigtig stærk kamp. Mike Long faldt ind i et godt samarbejde med ham, og på midten var der også plusser til Anders Nielsen og Morten Juul, ligesom vores to backs, Ardeshir Ebrahimi og Michael Andersen, ofte kom med frem takket være energiske præstationer, slutter Uffe Agerbo Jensen.
Christian Lie Guldager blev fortjent kåret til kampens SIF-spiller.
Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:
https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=277870
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/serie-3-fik-oeget-afstanden-til-bunden/