Menu

Serie 4 gav Serie 2-hold god modstand

image Tuncay Demirel på sidelinjen i rollen som træner for Serie 4, der gav Arden IF fra Serie 2 kamp til stregen.
Af Jørn Eriksen
25. marts 2017 kl. 22:03
Andetholdet hos herresenior spillede langt hen ad vejen - og mere til - lige op med Arden IF fra Serie 2 i en testkamp lørdag 25/3, men gæsterne vendte 1-0 til SIF ved pausen til 1-2 på to hovedstødsscoringer - læs mere her...

Der var rigtig mange ting at glæde sig over spillemæssigt for Serie 4-mandskabet efter 1-2-nederlaget lørdag 25/3 til Arden IF fra Serie 2, men det var også en del at ærgre sig over.
SIF-mandskabet leverede nemlig en fornem præstation i de første 45 minutter med gnist, gejst og gode attitude, og spillet var godt. Det udløste allerede i det 7. minut en scoring til 1-0, da Kasper Bøgh lagde bolden til rette for Granit Gashi, der sendte bolden i nettet.

SIF lagde ud i denne 4-2-3-1-opstilling: Michael Nielsen, Tobias Carøe Eriksen, Kasper Mikkelsen, Rasmus Carøe Eriksen og Stefan Berg - Søren Bjerregaard og Jimmi Thomsen - Andreas Tarp, Granit Gashi og Mike Long - Kasper Bøgh.
På bænken denne gang: Jacob Nielsen, Jesper Gustavsen, Mike Hansen og Mads Dahl. Og alle 15 mand kom i aktion i løbet af kampen.

Ja, indsatsen var såmænd rigtig god i de første 60 minutter, men en famlende dommerpræstation af en garvet herre i sort udmøntede sig desværre i frustrationer hos begge hold, og i en periode efter pausen havde man indtryk af, at flere af spillerne havde mest travlt med at ramme hinanden uden større tanke på fodbold. SIF skiftede meget ud og rokerede noget rundt på tropperne efter pausen, og Arden IF - med Calle Facius - som træner satte sig ved styrpinden i den sidste halve time.

Det blev både 1-1 og 1-2 på hovedstødsscoringer - iøvrigt begge sat rigtigt godt ind af Arden-spillerne, men som helhed en stærk indsats af SIF-holdet mod en nyoprykker i Serie 2. En del af SIF-spillerne er dog fortsat for lette at rykke ud af fokus, og skavanken med at lade sig "ryste" af fejlkendelser og fnidderier med med- og modspillere skal ganske enkelt væk for kollektivets skyld.

SIF havde ved 1-0 flere muligheder for at score til 2-0, og ved stillingen 1-1 var Andreas Tarp i to tilfælde tæt på at score til 2-1.

Det hårdt - også for hårdt - spillede opgør resulterede heldigvis ikke i alvorlige skader til hverken SIF eller Arden IF, og det ville egentlig også have været torskedumt, hvis det var gået således.

 

Luk