Menu

Serie 4 pludselig i "oprykningsfare"

image Rasmus Numan Petersens Serie 4-tropper banker på i toppen af puljen efter fire sejre på stribe. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
22. oktober 2018 kl. 16:28
Fire sejre på stribe - senest 3-2 hjemme over Aars IK - har bragt tredjeholdet hos herresenior, Serie 4, i "oprykningsfare". Målsætningen har i dette efterår ikke decideret været avancement til Serie 3, men nu har holdet en teoretisk mulighed for at rykke op - læs mere her...

Serie 4-mandskabet var senest i aktion i går (søndag 21/10) hjemme mod Aars IK, der var to point foran SIF inden kampen, og med 3-2 sikrede det blå-hvide mandskab sig den fjerde sejr på stribe.

- Vi er pludselig toer og i "oprykningsfare", men vi skal vist slutte som puljevinder for at rykke op, idet vi ikke står stærkt nok i toer-regnskabet i forbindelse med en ekstraordinær oprykning, ger midtbanespilleren Jesper Gustavsen, der har fungeret som spillende manager i de seneste par kampe.

Puljevinderne i Serie 4 rykker op i Serie 3, men det samme gælder det 12 bedste toere.

Link til DBU Jylland i den sammenhæng her:

https://www.dbujylland.dk/nyheder/2018/oktober/kort_foer_lukketid

Serie 4-træner Rasmus Numan Petersen har været i Tyskland og Tyrkiet, men han nåede dog hjem til søndagens hjemmekamp mod Aars IK.

  • SIF-startopstillingen, 4-4-2, mod Aars IK: Andreas Aagesen - Søren Bjerregaard, Kasper Ronge Mikkelsen, Martin Thinggaard Tøttrup og Mark Bloch Jensen - Carsten Frederiksen, Jesper Gustavsen, Osmond Olsen og Andreas Pinstrup - Mads Dahl og Mike Hansen.
  • Indhopperne denne gang: Tommy Thrysøe, No Lian Bawi Tlung og Mathias Blad Krogh.

Undervejs i kampen førte SIF både 1-0 og 2-1, men en del skal gå "skævt", hvis den ikke også i foråret 2019 står på Serie 4 for SIF-holdet. Farsø/Ullits IK kan sikre sig oprykningen på lørdag med en sejr ude mod Aars IK, der har tre kampe igen modsat de øvrige hold i topstriden - de mangler kun to kampe.

Mads Dahl bragte SIF foran 1-0 i det 17. minut. Carsten Frederiksen blev spillet i dybden i højre side, og han sendte bolden godt ind foran mål, hvor Mads Dahl slog til. I det 32. minut blev det 1-1 på et lidt "tyndt" straffespark.

1-1 ved pausen.

Allerede i det 30. minut kom Mathias Blad Krogh ind som venstre back, idet Mark Bloch Jensen blev skadet.

Fem minutter efter pausen kom Mathias Blad Krogh på måltavlen efter 1-2-spil med Mads Dahl i venstre side. Mathias Blad Krogh sendte slutteligt bolden helt op i fjerneste målhjørne - en flot scoring til 2-1.

Det blev 2-2 i det 63. minut, da SIF ikke fik clearet bolden ordentligt i feltet, men blot fire minutter senere var det SIF-holdets tur til at få et lidt "tyndt" straffespark. Den mulighed omsatte Carsten Frederiksen sikkert til en 3-2-scoring.

Aars IK havde ikke alverden i slutfasen af kampen. SIF havde både før og efter pausen flere store målchancer, der ikke gav gevinst.

Carsten Frederiksen (foto herover, red.) blev kampens SIF-spiller med midtstopperen Martin Thinggaard Tøttrup som nærmeste rival.

Serie 4-holdet mangler Ranum-Overlade IK Vest på udebane og Hornum IF på hjemmebane i efterårets to sidste kampe.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 4-puljen:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=277896

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/lyngberg-foerte-numans-tropper-til-sejr/

 

 

 

 

 

Luk