Skader og afbud driller JS2 en smule
Det er afbud fra duoen Henrik Bach og Morten Juul samt fravær af en skadet Joakim Nielsen, der driller - og så er Anders Liebak fortsat skadet.
- Fire mand ude, heraf tre vante stamspillere, er lige i overkanten, og derfor har vi tre U 19-spillere med i skikkelse af Zacharias Krunderup, Mads Borup Steen og Nicklas Aagaard, da vi også havde både Serie 4- og Serie 5-holdet at tage hensyn til, idet begge hold bejler til oprykning, forklarer Kim Nielsen, SIF-cheftræner.
Skive IK's førstehold i 1. division spiller først på søndag.
- Vi slog et ungt Skive-hold 2-1 i Støvring, men det er et stærkt spillende hold, og deres styrke er lidt afhængig af, hvor mange spillere, de har med fra førsteholdsstruppen - altså dem, der træner med 1. divisionsholdet, siger Kim Nielsen.
SIF-bruttotruppen til kampen i Skive Kr. Himmelfartsdag med kickoff kl. 13.00: Kasper Kæp, Nicolaj Hvilsom, Lasse Pilgaard, Lars Bo Hansen, Christoffer Olesen, Zacharias Krunderup, Thomas Nielsen, Anders Nielsen, Rasmus Hasselriis, Mads Harbo, Mathias Kielgast, Alexander Thorup, Mads Borup Steen og Nicklas Aagaard.
Herning Fremad indtager førstepladsen med 26 point foran Skive IK, der har 24 point - begge hold har spillet 10 kampe. SIF er nummer tre med 20 point for ni kampe. Top 5 sikrer sig en plads i efterårets Jyllandsserie - nr. 6, 7 og 8 rykker ned i Serie 1.