Skrap test for JS-damerne hjemme
JS-damerne tager imod Aalborg Freja fra Kvindeserien Vest, rækken over Jyllandsserien, og der er kampstart kl. 15.30 - den sidste af fire testkampe på kunstgræsbanen denne lørdag.
- Det bliver spændende at se, hvor vi står mod en god modstander. Vi har nogle skader og nogle afbud, men vi mønstrer 13 spillere til kampen. Katja Uhrenholdt (småskadet, red.) får en halvleg, og så har vi Julie Frank med i en halvleg. Sidstnævnte skal også spille for serie 2-holdet forinden. Vi skal passe lidt på de skadede spillere, forklarer Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.
Der er afbud fra to af de vante angrebsesser, Lisa Christensen (skiferie) og Monica Outzen (arbejde). Det er nok en af grundene til, at Julie Frank supplerer truppen, hvor unge Daria Krzos (foto herunder, red.) lynede med tre scoringer i den seneste testkamp, 11-0 hjemme over Dronninglund IF fra Serie 1.
JS-damerne har inden forårspremieren yderligere to træningskampe klar mod henholdsvis Vejgaard B. (Kvindeserien Vest) og Nørresundby (Serie 1).
Andetholdet hos damesenior (Serie 2), der er kommet ud af vinterhiet og har genoptaget træningen, spiller kl. 13.30 mod Nibe Boldklub på kunstgræsbanen.
- Weekendens testkampe på kunstgræsbanen:
- Lørdag 9/3:
- 10.00: U 14-piger - Nibe B.
- 12.00: U 16-drenge - FfI.
- 13.30: Serie 2-damer - Nibe B.
- 15.30: JS-damer - Aalborg Freja.
- Søndag 10/3:
- 12.00: U 15-drenge - Viborg FF.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/heftigt-bombetogt-af-js-kvinderne/