Menu

Solstik i pausen - BI-stik i overtiden

Af Jørn Eriksen
04. juni 2016 kl. 21:02
SIF-målmand Michael Nielsen måtte udgå i pausen p.g.a solstik og et ildebefindende, da JS1 havde besøg af BI i næstsidste spillerunde lørdag 4/6, og gæsterne scorede sejrsmålet i 1-0-sejren tre-fire minutter inde i overtiden. Læs mere her...

De fleste af SIF-spillerne - og tilskuerne - havde det vist som om, at den film havde set før.
Og her tænkes specifikt på, at Brønderslev IF (BI) satte den afgørende fuldtræffer ind i deres 1-0-sejr tre-fire minutter inde i dommerens overtid, og dermed blander BI - inden 14. og sidste spillerunde - sig stadig i striden om oprykning til Danmarksserien.

Et står dog fast i topstriden, Skovbakken er med lørdagens 4-1-sejr over Vatanspor rykket op i DS, mens Skjold Sæby indtager andenpladsen, der også er lig med direkte oprykning, inden sidste spillerunde.

Ærgrelsen i SIF-lejren over 0-1-nederlaget til BI blev ikke mindre af, at hjemmeholdet få minutter før den ordinære spilletids udløbselv havde været tæt på at bringe sig foran 1-0. Først fik Mads Harbo afsluttet, og på returbolden fik Lasse Pilgaard afsluttet, men en BI-markspiller liggende på mållinjen fik gjort sig så bred, at han afværgede en scoring. I SIF-lejren blev der forgæves appelleret for straffespark (arm på bolden, red.).

I stedet for lavede BI en hurtig omstilling dybt inde i overtiden , hvor SIF-defensiven - ellers i overtal - lige tog sig en blund.

0-1, og tre point til BI, der nu har 20 point på fjerdepladsen. Vatanspor har 21 på tredjepladsen, Skjold Sæby 22 på andenpladsen og HI 20 på femtepladsen. Tredjepladsen giver en oprykningskamp mod treeren fra den anden JS1-pulje.

14. og sidste spillerunde i JS 1-puljen:
Fredag 10/6:
19.00: BI - Skjold Sæby
20.15: Vatanspor - DB
Lørdag 11/6:
12.30: Vorup FB - Støvring IF
14.00: Hjørring IF - Skovbakken

Generelt bød kampen på pænt mange målchancer til begge sider i de første 65-70 minutter, hvorefter gassen gik lidt af spillerne i den stegende sommerhede på Støvring Stadion. Kampen blev fløjtet i gang kll. 13.00.

I pausen måtte SIF-keeper Michael Nielsen udgå p.g.a et ildebefindende. Det lignede et solstik. Han blev dog afkølet og fik masser af vand, men Stefan Pilgaard måtte vikariere i SIF-målet i de sidste 45 minutter, og det gjorde den tidligere keeper glimrende med flere flotte redninger.

SIF-startopstillingen, 4-2-3-1: Michael Nielsen - Patryk Kristensen, Mike Hansen, Lars Bo Hansen og Christoffer Olesen - Anders Nielsen og Morten Juul - Henrik Bach, Lasse Pilgaard og Thomas Nielsen - Nikolaj Hvilsom. På bænken denne gang: Mathias Kielgast, Stefan Pilgaard og Mads Harbo.

Stærkt i billedet hos SIF stod også Thomas Nielsen, Patryk Kristensen, Henrik Bach og Morten Juul.

JS1-mandskabet ser nu frem til deres første pokalkamp på tirsdag 7/6. Det gælder en tur til Skals for at møde Skals fra Serie 1.

 

Luk