Menu

Spændende lørdagsmenu for JS 1 og Serie 2

image JS 1 får besøg af Skjold Sæby lørdag med kampstart kl. 13.30. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
20. april 2018 kl. 11:22
Første- og andetholdet hos herresenior, Jyllandsserien 1 og Serie 2, spiller begge på hjemmebane lørdag 21/4 mod henholdsvis IF Skjold Sæby og Hornum IF med kampstart henholdsvis kl. 13.30 og kl. 15.30 - læs mere her...

De to bedste mandskaber hos herresenior, Jyllandsserien 1 og Serie 2, har begge fordel af hjemmebane lørdag 21/4, når henholdsvis IF Skjold Sæby og Hornum IF gæster Støvring.

JS 1-mandskabet skal i aktion kl. 13.30 mod IF Skjold Sæby, der senest slog Skive IK 2-0 og forinden havde indkasseret nederlag mod Herning Fremad og Aaborg Freja. SIF-mandskabet har selv ét point på kontoen takket være nulløsningen hjemme mod Tjørring IF - ellers er det blevet til klare nederlag i udekampene mod Nørresundby FB og Herning Fremad.

I forhold den seneste kamp, udekampen mod Herning Fremad, er der tre ændringer i JS 1-truppen.

- Kasper Bøgh og Jimmi Thomsen spiller denne gang med Serie 2, som vi meget gerne ser fastholder deres Serie 2-status efter sommerferien, og så er U 19-spilleren Frederik Pind ikke med denne gang. Nye i truppen er Mads Borup Steen, Christian Lie Guldager og assistenttræner Rasmus Hasselriis, siger Kim Nielsen, SIF-cheftræner.

U 19-midtbanetalentet Asger Bundgaard Nielsen indgår igen i JS 1-truppen, hvor der igen er afbud fra Nicklas Aagaard på grund af arbejde.

  • SIF-truppen til kampen mod IF Skjold Sæby: Nils Falk - Christoffer Olesen, Zacharias Krunderup, Mads Borup Steen, Martin Thinggaard Tøttrup, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Thomas Nielsen, Aske Kjærup Pedersen, Mads Harbo, Nicolaj Hvilsom, Niclas Plougmann, Christian Lie Guldager, Asger Bundgaard Nielsen (U 19) og Rasmus Hasselriis.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-1-holdt-stand-en-halv-time/

Serie 2-mandskabet har kampstart kl. 15.30 mod Hornum IF, der overraskede og besejrede Farsø/Ullits IK 1-0 i Farsø så sent som i onsdags. I premieren tabte Hornum IF 1-3 hjemme til det aktuelle tophold i puljen, Gundersted IF.

SIF kom selv på pointtavlen i anden spillerunde takket være 1-1 ude mod St. Restrup IF efter at have tabt 0-6 i premieren hjemme mod Aalborg KFUM.

- Vi får Jimmi Thomsen og Kasper Bøgh ned fra JS 1-truppen, og andre er klar igen efter afbud og skader, så denne gang har der virkelig været rift om pladserne. Jeg forventer en ny svær opgave, siger Uffe Agerbo Jensen, Serie 2-træner.

Der er afbud fra Alexander Thorup, og Mike Long er fortsat skadet.

  • Serie 2-truppen hjemme mod Hornum IF: Michael Nielsen - Michael Andersen, Ardeshir Ebrahimi, Mike Hansen, Carsten Frederiksen, Andreas Lahn Jakobsen, Søren Bjerregaard Pedersen, Morten Kjær Juul, Rasmus Carøe Eriksen, Jesper Gustavsen, Andreas Tarp, Jimmi Thomsen, Kasper Bøgh og Mads Dahl.

Der er fem ændringer i Serie 2-truppen i forhold til 1-1 ude mod St. Restrup IF. Nye i forhold til den kamp er Michael Nielsen, Andreas Lahn Jakobsen, Rasmus Carøe Eriksen, Jimmi Thomsen og Kasper Bøgh. De erstatter Anders Dupont (U 19), Alexander Thorup, Marcus Skovhus Pedersen (U 19), Stefan Berg og Jens Janum Riis (U 19).

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/gustavsens-gudekasse-sikrede-1-1/

 

Luk